Året er 1963. Statsministeren hedder Jens Otto Krag, Danmark vinder Eurovision Song Contest med "Dansevise" sunget af Grethe og Jørgen Ingmann, og i Esbjerg er man startet bygningen af en ny kraftværksenhed på Vestkraft I/S. Som ung ingeniør var jeg i 1962 af Vølund A/S sammen med den senere direktør Vagn Aage Jensen blevet sendt til Esbjerg for at forestå bygningen af både kedelhuset og den nye dampkedel. Kedlen var i øvrigt den sidste kraftværkskedel i Danmark, der ud over almindeligt kul også kunne fyres med brunkul fra brunkulslejerne i Søby, syd for Herning.
HI-messen åbner med 116.000 besøgende
I september måned skete der noget, som ikke var set før i Midt- og Vestjylland: Messecenter Herning havde bygget et nyt messecenter uden for bymidten med fem nye haller på i alt 10.000 kvadratmeter, og afholdte den første Håndværker- & Industrimesse (HI), som ovenikøbet blev åbnet af Kong Frederik den 9. Messen blev i løbet af sine 11 åbningsdage et sandt tilløbsstykke med cirka 116.000 besøgende – heraf en ung ingeniør fra Esbjerg. 116.000 besøgende lyder af meget, især på baggrund af, at Hernings officielle indbyggerantal i 1963 var 29.945. Der var selvfølgelig en del gengangere samt besøgende fra det øvrige Danmark, men der var også rigtig mange ”almindelige” mennesker med barnevogne og børn, der tog messebesøget som en hyggelig udflugt. Udstillingsprogrammet var også meget bredt med hovedvægten på værktøjsmaskiner, maskiner til byggeriet samt kontor- og fabriksinventar, men også elektriske artikler, symaskiner og maskiner til eksempelvis bagerier, slagterier og trykkerier. ”En blandet landhandel”, som den senere MCH-direktør Hans Bundgaard har sagt.
Fra lektor til chefredaktør
I de følgende år besøgte jeg sammen med andre medarbejdere fra Vølund A/S HI-messen, indtil jeg i 1965 returnerede til Sjælland og blev lektor på Helsingør Teknikum. De følgende år blev det kun til sporadiske besøg på HI-messen, når undervisningen tillod det.
I 1971 tog udviklingen i mit forhold til HI-messen en drastisk forandring, idet jeg blev chefredaktør på fagbladet Teknisk Nyt samt flere andre Nyt-blade ejet af Thomson Commucations Scandinavia A/S. Teknisk Nyt havde været med på HI-messen og dækket messen redaktionelt lige fra starten – og det fortsatte vi med.
Festlige dage i Herning
I 1970 var messecentrets direktør Kaj Zartow blevet afløst af Ib Øhl, med hvem jeg som chefredaktør fik et rigtig godt samarbejde. Ib Øhl mente, at HI-messens koncept skulle være mere seriøst, og at man skulle gøre mere for de besøgende fagfolk med eksempelvis gratis gæstekort og gratis parkering. Det viste sig at være en god idé. Men han var også til fest og farver, og det blev i forbindelse med HI-messerne til mange festlige sammenkomster med eksempelvis det lokale Hosebinderlaug, som bl.a. havde Arveprins Knud som medlem. Messen satte også sit præg på Hernings natteliv, hvor bølgerne gik højt på La Cabana og Hotel Eyde. Et under, at man næste dag kunne stille op på messen.
I 1970 var messen præget af, at hverken computere eller mobiltelefoner havde gjort deres indtog, og det var lidt af en teknisk præstation, at man kunne etablere omstilling til fastnettelefoner på nogle af standene. På de fleste stande var der store stativer med brochurer, og de besøgende gik med brochurefyldte bæreposer eller skuldertasker rundt på messen. Messen var i høj grad det sted, hvor man præsenterede sine nye produkter. Internet var ikke opfundet.
Fra mekanik og analoge styringer til digitalisering
Produktmæssigt var det stadig de mekaniske løsninger og produkter, der dominerede. Inden for automatisering var PLC’en blevet opfundet i 1968, og var ikke nået til HI-messen endnu. Så i de tilfælde, hvor der var tale om elektriske styringer, var det relæstyringer, det drejede sig om. I 1963 var den første seks-aksede robotarm blevet udviklet i USA, og i 1973 præsenterede Teknologisk Institut for første gang industrirobotter på HI-messen. Siden har teknologien udviklet sig med mange markante spring, som eksempelvis overgangen fra analoge til digitale styringer, etableringen af Internet, indførelsen af Industrie 4.0, kommunikation via mobile enheder, 3D-print, udviklingen af cobotter og senest anvendelsen af maskinlæring og kunstig intelligens – listen er lang. Det giver næsten åndenød at tænke på den teknologiske udvikling, der er sket siden den første HI-messe.
Pressen blev hentet med fly fra København
Siden starten af HI-messen har det været en udfordring for arrangørerne at tiltrække besøgende fra København og Sjælland, og MCH tog derfor initiativ til både at arrangere særtog til messens egen ”station” og til flyforbindelse mellem København og Karup. Som pressemedarbejder betød dette, at jeg sammen med andre journalister fra dags- og fagpressen i mange år blev fløjet til åbningen af HI-messen. En hyggelig tur, hvor vi hvert år i Karup blev modtaget af den lokale messefotograf og fotohandler Hugo E. Madsen, som i bus ledsagede os til messecentret. Under vejs skulle vi altid ud at plukke lyng, som han mente vi skulle have med hjem som et minde om Herning. I bussen delte han også ud fra en frugtkurv og tilbød med usvigelig sikkerhed hvert år de kvindelige journalister, at han gerne ville befrugte dem. Den var ikke gået i dag!
I 1984 havde Hans Bundgaard overtaget jobbet som administrerende direktør for A/S Herning-Hallen efter Ib Øhl. Hans Bundgaard havde en økonomisk og regnskabsmæssig baggrund, hvorfor jeg, som chefredaktør og direktør for et af de fagbladsforlag, der dækkede alle messens fagområder, for det meste havde løbende kontakt med de projektledere og salgskonsulenter, der arbejdede med HI-messen. Det var blandt andre en ung Georg Sørensen, som i 1986 blev projektleder for HI-messen. Den unge mand blev i 1995 udnævnt til direktør for Messecenter Herning, og i 2005 indtog han posten som administrerende direktør for oplevelseskoncernen MCH A/S, hvilket han stadig er.
Automatik-messen som lillebror til HI-messen
I 1986 tog mit forhold til HI-messen og MCH endnu en gang en ny drejning, idet jeg valgte at starte mit eget PR- og kommunikationsfirma Infoconsult A/S. Blandt mine første kunder var Messecenter Herning og fagbladet Teknisk Udvikling, hvor jeg var tilknyttet som redaktør på freelance-basis. Teknisk Udvikling overtog i 2003 fagbladet AUTOMATIK, som senere ændrede sin titel til Automatik & Proces. Med overtagelsen af AUTOMATIK tog min relation til MCH endnu en gang en markant drejning, idet bladet i samarbejde med bl.a. brancheforeningerne BIA, BHP og Dansk Robotforening med MCH som arrangør tog initiativet til konferenceudstillingen AUTOMATIK. Ideen var at afholde en mindre Automatik-messe i Østdanmark i de år, hvor der ikke var HI-messe i Herning. Den første AUTOMATIK-messe blev afholdt i 2004 i Brøndby Hallen og Idrættens Hus. Sammen med Jørgen Blangsted repræsenterede jeg fra starten fagbladet Automatik & Proces i messens styregruppe, og forblev medlem indtil messen i 2022, hvor jeg valgte at blive fuldtidspensionist. Mit tætte samarbejde med de mange medarbejdere fra MCH omkring Automatik-messerne har selvfølgelig også smittet af på mit forhold til ”storebroderen” HI-messen, som jeg helt uden redaktionelle eller andre forpligtelser glæder mig til at besøge i oktober 2023.
