09-11-2015  - MCH Presse

Tilskuerrekord til BIB 10K i Boxen

Tilskuerrekord til BIB 10K i Boxen

Foto: Lars Møller

5.812 tilskuere så på, da Bakken Bears i lørdags tog imod Horsens IC til BIB 10K

Årets basketevent i Boxen – BIB 10K - blev overværet af ikke færre end 5.812 tilskuere, hvilket er rekordmange til en dansk ligakamp. Kampen stod mellem sidste sæsons sølvvindere fra Bakken Bears og mestrene fra Horsens IC, og de mange tilskuere skabte rigtig god stemning undervejs. Hjemmeholdet Bakken Bears var i førersædet i størstedelen af de første tre quarters, men mod slutningen af sidste quarter satte de regerende mestre sig på kampen og trak afgørende fra. Kampen sluttede med cifrene 81-92 til Horsens IC.

De mange tilskuere fik ikke kun dansk topbasket for entrébilletten men blev også underholdt med kiss-cams, shoot out-konkurrencer samt ikke mindst musikalsk underholdning fra Wafande og Kris Herman. Alt sammen styret af standup-komikeren Uffe Holm.

Basketfans kan se frem til efteråret 2016, hvor BIB 10K vender tilbage til Jyske Bank Boxen med en ny spændende basketevent.

Se TV2 Sportens klip fra kampen

Læs mere om kampen på Bakken Bears’ hjemmeside 

Se flere billeder fra kampen på Jyske Bank Boxens facebookside