Torben Chris er kendt som det mest uforsonlige brokkehoved i dansk stand-up. Han har en holdning til både stort og småt, og han gør sig ingen undtagelser, når han gæster MCH Herning Kongrescenter med sit nye onemanshow 11. oktober 2019.
I sit nye onemanshow løfter Torben Chris sit brok og sine observationer til et endnu mere belærende og hårdtslående niveau end nogensinde før. Han kaster sit altid kritiske blik på hverdagens finurlige observationer og betragter dem gennem sine logiske briller. For som man også har kunnet se i tv, er Torben Chris meget optaget af, om ting giver mening. Gør de ikke det, kommer de en tur igennem Chris-maskinen og kommer ud i den anden ende som jokes med kant og skarpe holdninger.
Torben Chris' onemanshow "Torben Chris' ABC" kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 11. oktober 2019.