Onsdag 5. juni står i folketingsvalgets tegn, og det gælder også i MCH Herning Kongrescenter, der i dagens anledning er forvandlet til Danmarks næststørste afstemningssted med 19.359 stemmeberettigede.
Valgdagen blev indledt med fælles morgensang på torvet foran kongrescentret, hvor sangere fra Den Jyske Sangskole under mottoet ”Brug din stemme” hyldede demokratiet med deres sangstemmer. Det skete sammen med fremmødte borgere og politikere, heriblandt det socialdemokratiske folketingsmedlem Mogens Jensen og finansminister Kristian Jensen (V).
Valgstedet er åbent fra kl. 8-20 onsdag.