04-02-2019  - MCH Presse

Velbesøgt weekend i MCH

Velbesøgt weekend i MCH

Fotocollage: 52.000 besøgte MCH i weekenden til en verden af oplevelser: Formland for fagfolk, Art Herning for kunstelskere, Lukas Graham og gastronomiske konkurrencer. Fotos: MCH/Lars Møller og Tony Brøchner.

Sidste søndag blev de danske håndboldverdensmestre hyldet i Jyske Bank Boxen som kulmination på VM-turneringen. Og aktiviteterne fortsatte i denne weekend indenfor en bred vifte af oplevelser, der i alt tiltrak 52.000 gæster.

Weekendens besøg i MCH  

Formland 11.687
Art Herning 9.741
Svanesøen 601
Lukas Graham 30.000

Torsdag åbnede design- og interiørmessen Formland, og fredag fulgte kunstmessen Art Herning og balletten Svanesøen. De to messer fortsatte lørdag og søndag, hvor Lukas Graham samtidig gav to udsolgte koncerter i Jyske Bank Boxen. Under Formland-messen gennemførte HORESTA konkurrencerne om kåring af bl.a. Årets Kok og Årets Tjener.

- Vi elsker at have gæster i MCH, uanset om motivet for besøget er faglighed, fritid og/eller fornøjelse. Denne weekend har budt på netop den forskellighed. Derfor glæder vi os over en weekend, hvor vi har budt så mange gæster velkommen til en bred vifte af arrangementer, siger administrerende direktør i MCH A/S, Georg Sørensen.

- Tak til samarbejdspartnerne der sammen med udstillere, kunstnere og artister har skabt gode oplevelser for de mange gæster.

Næste weekend i MCH byder bl.a. på Motorshow, Yamaha Super Cross, Tv-2 og Motor Mille & Band.


Se flere billeder