21-08-2024  - MCH Presse

VM i ishockey: Kampprogrammet er klar

VM i ishockey: Kampprogrammet er klar

Foto: MCH/Lars Møller.

Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF) har offentliggjort kampprogrammet for VM i ishockey 2025, og der venter ikke færre end 30 spændende kampe i Jyske Bank Boxen.

Når det i foråret 2025 går løs med VM i ishockey, spiller Danmark sin første kamp i Jyske Bank Boxen 9. maj, hvor USA er modstanderen, og sin sidste gruppekamp 20. maj, hvor Tyskland venter. Herudover møder de danske helte Tjekkiet, Ungarn, Kasakhstan, Norge og Schweiz, der således fuldender gruppe B. Åbningskampen i netop gruppe B bliver en gentagelse af finalen ved VM i Prag 2024, når de forsvarende verdensmestre Tjekkiet møder Schweiz.

Ulrik Larsen, generalsekretær og CEO for Herning-delen af VM i ishockey 2025, udtaler:

- Vi ser meget frem til 30 spændende kampe i Herning. Vi vil aldrig glemme den enorme støtte, som vi modtog fra alle de passionerede fans fra stolte ishockeynationer under VM i ishockey 2018 i Herning og København. Forhåbentlig deltager de alle igen i denne fantastiske begivenhed i Herning og Stockholm.

De fire bedste hold fra Danmarks gruppe går videre til kvartfinalerne, hvor de møder de fire bedste hold fra gruppe A. I denne gruppe dyster Østrig, Canada, Finland, Frankrig, Letland, Slovakiet, Slovenien og Sverige, der afvikler deres kampe i Stockholm.

Kvartfinalerne spilles i henholdsvis Herning og Stockholm 22. maj, mens det gælder semifinalerne 24. maj i Stockholm og medaljekampene samme sted 25. maj.

Billetterne frigives 3. oktober 2024. Læs mere hér og se programmet for gruppe A (Stockholm) hér.

Spilleplan, gruppe B (Herning):
09. maj, 16:20: Schweiz-Tjekkiet
09. maj, 20:20: Danmark-USA
10. maj, 12:20: Norge-Kazakhstan
10. maj, 16:20: Tyskland-Ungarn
10. maj, 20:20: Danmark-Schweiz
11. maj, 12:20: USA-Ungarn
11. maj, 16:20: Tyskland-Kazakhstan
11. maj, 20:20: Norge-Tjekkiet
12. maj, 16:20: USA-Schweiz
12. maj, 20:20: Tjekkiet-Danmark
13. maj, 16:20: Norge-Tyskland
13. maj, 20:20: Kazakhstan-Ungarn
14. maj, 16:20: USA-Norge
14. maj, 20:20: Kazakhstan-Danmark
15. maj, 16:20: Schweiz-Tyskland
15. maj, 20:20: Tjekkiet-Ungarn
16. maj, 16:20: Ungarn-Danmark
16. maj, 20:20: Schweiz-Norge
17. maj, 12:20: USA-Tyskland
17. maj, 16:20: Tjekkiet-Kazakhstan
17. maj, 20:20: Danmark-Norge
18. maj, 16:20: Kazakhstan-USA
18. maj, 20:20: Ungarn-Schweiz
19. maj, 16:20: Tyskland-Tjekkiet
19. maj, 20:20: Ungarn-Norge
20. maj, 12:20: Schweiz-Kazakhstan
20. maj, 16:20: Tjekkiet-USA
20. maj, 20:20: Tyskland-Danmark

Playoff-kampe
22. maj, 16:20: Kvartfinale 1 (Stockholm)
22. maj, 16:20: Kvartfinale 2 (Herning)
22. maj, 20:20: Kvartfinale 3 (Stockholm)
22. maj, 20:20: Kvartfinale 4 (Herning)
24. maj, 14:20: Semifinale 1 (Stockholm)
24. maj, 18:20: Semifinale 2 (Stockholm)
25. maj, 15:20: Bronzekamp (Stockholm)
25. maj, 20:20: Guldkamp (Stockholm)