Først blev de kendt fra YouTube. Så blev de også kendt på de skrå brædder. Bag ComKean og Den Mandige Elg gemmer der sig de borgerlige navne Charly og Daniel, som står bag to af Danmarks største YouTube-kanaler, der tilsammen har 200 millioner visninger. Omdrejningspunktet er test af computerspil og sjove videoer, der henvender sig til gamere og barnlige sjæle i alle aldre. På nettet dyster ComKean og Den Mandige Elg om og om igen, og det er også udgangspunktet i Herning, når de to youtubere vender tilbage med deres tredje liveshow ”Elgens Revanche.”
Som titlen antyder, er der meget på spil. Først tabte elgen i showet ”ComKean Med Elg På.” Så tabte han også i showet ”Tæller/Tæller Ik.” Men nu vil Elgen have sin hævn over ComKean, men kan han få det? Det bliver afsløret i det nye liveshow, der opføres i MCH Herning Kongrescenter 8. april 2020. Det bliver som altid fyldt med gak, løjer og computerspil. Elgen vil prøve at snyde sig til sejr, men vil det endelig lykkes ham?
ComKean og Den Mandige Elg i ”Elgens Revanche” kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 8. april 2020. Billetter kan købes på mch.dk.