Zirkus Nemo - 2018
Zirkus Nemo - 2018

Zirkus Nemo - 2018

Cirkuspladsen

P-Vest, MCH Messecenter Herning

tirsdag 8. maj - lørdag 12. maj

 Køb billet

Billetpriser

Priskategori O: kr. 485,-
Priskategori A: kr. 425,-
Priskategori B: kr. 365,-
Priskategori C: kr. 185,-

Priserne er inkl. billetgebyr kr. 15,-

Forhøjede priser fredag og lørdag + kr. 20,-

Kørestole henvises til Billettens Callcenter tlf. 70 2020 96

 

 


Zirkus Nemo 2018
– nu med gazelle og smadrehund!

Zirkusdirektør Søren Østergaard er overskudsramt og byder i sæson 2018 på et væld af verdensklasseartister, en kaskade af kiksede karakterer samt et helt nyt medlem af Nemo-familien: Smadrehunden Pløk. 

Det går umådeligt godt for Zirkus Nemo. Faktisk så godt, at det er svært for direktøren at holde armene såvel nede som inde i zirkusvognen. Siden sidste år er Søren Østergaards nu 19 år gamle zirkus blevet kåret som gazelle-virksomhed af Børsen, og billetsalget til årets forestilling er på nuværende tidspunkt næsten fordoblet i forhold til sidste år.

“Og det glæder jo mit gamle zirkushjerte, for så kan jeg investere endnu mere i at give publikum en forrygende oplevelse. Jeg har hyret nogle af verdens bedste artister til at optræde i årets forestilling, bl.a. er det lykkes mig at få fat på den stærkt eftertragtede og dejligt dekadente dukkeførerduo Cabaret Decadanse,” siger zirkusdirektøren.

Holdet af internationale topartister består desuden af den fantastisk fantasifulde franskcubanske håndstandsduo Duo Solys, verdens absolut hurtigste jonglør Mario Berousek, hulahopringenes underskønne herskerinde Geraldine Philadelphia samt den rablende og rasende sjove russiske rullehjulsartist Konstantin Mouraviev, kendt som ’The Fat Man’.

Der er dog en enkelt dråbe malurt i zirkusdirektørens svingende fyldte bæger: “Jeg er blevet nødt til at give urimeligt meget plads til den ubehøvlede og usoignerede Smadremanden. Han har åbenbart en for mig ubegribeligt stor fanskare, der har krævet at se mere til ham i år. Det er naturligvis steget ham til hovedet, så nu har han også
tænkt sig at tage sin utålelige smadrehund Pløk med i manegen,” lyder det med et suk.

Heldigvis har de øvrige danske zirkusstjerner besluttet sig for at give Smadremanden og hans hund kamp til savsmuldsstregen – så bliv ikke overrasket over at se Bager Jørgen, Kim Tim, Målermanden, Baglænsmanden og Marianne optræde med fisk, gæs og rotter. “Og måske en hest. Det kan man aldrig udelukke,” siger Østergaard med et snedigt smil.

Læs mere på zirkus-nemo.dk

 

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer