Der er musical for både store og små, når ’Buster verden’ indtager teatersalen i MCH Herning Kongrescenter 11.-16. oktober 2025. Traditionen tro opsætter MCH Musical nemlig en familiemusical i skolernes efterårsferie – og denne gang bliver det Bjarne Reuters populære fortælling ’Busters verden’.
Du kan derfor glæde dig til at møde den fantasifulde og fortryllende Buster og alle de andre elskede karakterer, når MCH Musical fremfører ’Busters verden’ i en ny opsætning, der emmer af 80’er-nostalgi og god stemning. Nanna Lüders’ velkendte hit ’Buster’ fra 1984-filmklassikeren vil også pryde teatersalen kombineret med helt ny musik af kapelmester Rasmus Steenberg.
Hyggelige aktiviteter for børn og barnlige sjæle
Inden forestillingen vil der som vanligt være aktiviteter og konkurrencer for hele familien i foyeren i MCH Herning Kongrescenter. Her kan man vinde præmier fra blandt andre MCH Musical, Nordisk Film, FCM og Vizz!
Forestillingen er egnet til voksne og børn fra 5 år og op efter, og varer cirka 2 timer inklusive pause.
Tag hele familien med til en mindeværdig og nostalgisk forestilling, når Bjarne Reuters populære fortælling vækkes til live i MCH Herning Kongrescenter i efterårsferien 2025.
Busters verden
Af Bjarne Reuter
Musik: Rasmus Steenberg og Nanna Lüders
Teaterforlag: Danske Dramatikere og Dansk Teaterforlag
Illustration: Tobasco
Kl. 9.30 / 14.00 Foyeren åbner med aktiviter og konkurrencer
Kl. 10.30/15.00 Busters verden 1. akt
Kl. 11.40/16.10 Pause med aktiviteter i foyeren
Kl. 12.00/16.30 Busters verden 2. akt
Kl. 12.35/17.05 Tak for i dag 😊
Lørdag 11. oktober kl. 15.00 - PREMIERE
Søndag 12. oktober kl. 10.30
Mandag 13. oktober kl. 10.30
Tirsdag 14. oktober kl. 10.30
Onsdag 15. oktober kl. 10.30
Torsdag 16. oktober kl. 10.30
Forestillingen spiller desuden i Aalborg Kongres & Kultur Center 18.-19. oktober og i Ringsted Kongrescenter 25.-26. oktober.
Det er ikke alle pladser, der er dækket af teleslyngen i salen. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9708 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
Salen har mange trin samt pladser, der kan være svært tilgængelige. Hvis du som gangbesværet eller rollator-bruger har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte MCH Billetsalg på 9926 9999.