Mange familier opererer med begrebet ’skærmtid’. Men hvad nu, hvis alles skærmtid pludselig forsvandt – også de voksnes? Det er noget af det, den professionelle og meget populære YouTuber ComKean, der lyder det borgerlige navn Charly Baasch, vil udforske i sit helt nye liveshow ’Skærmtid’, som kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 18. maj 2023.
Med flere end 185.000 abonnenter og over 220 millioner visninger er ComKean en af de allerstørste YouTubere i Danmark. Mange danske børn bruger netop deres skærmtid på at se ComKeans videoer på YouTube, hvor han uploader videoer af sig selv, der spiller computer – og nu har dine børn eller børnebørn mulighed for at opleve ham live fra scenen.
Tag dem under armen og vær med, når ComKean – i fællesskab med hele salen i MCH Herning Kongrescenter – prøver at redde skærmtiden og dermed også YouTube, mens der spilles computer og musik og laves sjov og ballade.
Charly Baasch begyndte at lave videoer i august 2013, og fire år senere sagde han sit job som politibetjent op for at lave YouTube på fuld tid.
Showet ’Skærmtid’, der er målrettet ComKeans fans i alle aldre – også forældre, er Youtuberens andet soloshow. Det første, ’Gamerlife’, solgte flere end 11.000 billetter, hvilket betød udsolgte sale i hele landet. Efter showet er der selfies til alle, som ønsker en. Desuden er der rig mulighed for at gå på opdagelse i en særlig tour-merchandise på stedet og få et ComKean-minde med hjem.Og hvis du som forældre ikke lige er helt skarp på, hvem ComKean er, så spørg dine børn, så du også er parat til en festlig aften i MCH Herning Kongrescenter 18. maj.
Torsdag 18. maj 2023 kl. 16.00
Showet varer ca. 80 minutter
Der er ikke pause i showet.
Teatersalen, MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Nummererede siddepladser
Det er ikke alle pladser, der er dækket af teleslyngen i salen. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
Salen har mange trin samt pladser, der kan være svært tilgængelige. Hvis du som gangbesværet eller rollator-bruger har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte MCH Billetsalg på 9926 9999.
Microphone Entertainment