Ramasjang Show
Ramasjang Show

Ramasjang Show

Motor Mille, Hr. Skæg, Onkel Reje og Kristian & Mysteriet.

Jyske Bank Boxen

lørdag 18. marts 2023 kl. 10:00



BILLETSALGET STARTER ONSDAG 30. NOV KL. 12.00

Kategori 1 siddeplads: Kr. 360,-

Kategori 2 siddeplads: Kr. 310,-

Kategori 3 siddeplads: Kr. 245,- 
Alle priser er inkl. gebyr.

Kørestol med ledsager: kr. 310,- 

Der er ingen limit på antal billetter pr. kunde.


Kontakt Billetlugen på billetlugen.dk eller MCH Billetsalg, Østergade 37, 7400 Herning, tlf: 9926 9999.
 

 

 

 

 


Glæd familiens børn med en uforglemmelig formiddag centreret om fire af de allermest elskede favoritter fra DR Ramasjang – Motor Mille, Hr. Skæg, Onkel Reje og Kristian & Mysteriet. Alle indfinder de sig i Jyske Bank Boxen til et kæmpe show spækket med gode historier, masser af grin og musik, vi alle kender.

De fire stjerner, der primært henvender sig til børn på 4-8 år, er gået sammen om et show, der aldrig er set før i så stort et setup som det, der venter i Hernings mægtige multiarena. Heltene fra TV-skærmen rykker ud i virkeligheden og vil stensikkert betage familiens yngste med nærvær og vidunderligt skrupskøre indfald i børnehøjde.

Seje Motor Mille med de karakteristiske lyse fletninger laver et fantastisk show, der vil få såvel børn som voksne til at hoppe, dreje rundt og baske med armene – et show fyldt med dans, musik, sjov og ballade. Og Hr. Skæg er klar med et show, der på samme tid er sjovt og lærerigt, og som ikke mindst involverer publikum – han har nemlig brug for hjælp til at løse diverse tal-, bogstav-, ord-, matematik- og sprogudfordringer.

Ustyrlige Onkel Reje tropper op med et festligt og magisk show, hvor den pruttende og piberygende hovedperson som altid går lige til grænsen, og hvor der bliver masser af træning til lattermusklerne. I det musikalske show Kristian & Mysteriet forsøger mesterdetektiven Kristian at få den skyldige bag tremmer – i et spændende univers med sjove skurke og svære mysterier følger han sammen med publikum spor og løser gåderne.

Samlet set er der lagt i ovnen til et spektakulært overflødighedshorn af et show med fire af landets mest folkekære figurer – et mindeværdigt show for dig og ikke mindst familiens børn.