Bente Klarlund
Bente Klarlund

Bente Klarlund

Yngre med årene

MCH Herning Kongrescenter

mandag 5. december 2022 kl. 18:00

 Køb billet

KR. 304/345

FORLÆNG OPLEVELSEN MED:

Nem Pause kr. 75,-

Tilkøb Nem Pause på dette link 

 

 

 


Få gode råd til at blive yngre med årene

At blive yngre med årene? Det lyder da naturstridigt. Men ifølge dr. med. Bente Klarlund er det faktisk muligt. Bente Klarlund, som er en af Danmarks førende sundhedseksperter, serverer i dette foredrag i MCH Herning Kongrescenter den videnskabelige opskrift på, hvad man selv kan gøre for at blive yngre med årene.

Vi kender alle til de gode råd til en sund livsstil (fornuftig kost, daglig motion, ingen rygning og begrænsede mængder alkohol), men ifølge Bente Klarlund handler det lange, sunde liv uden sygdom også om livs-ingredienser som optimisme, pauser, ærefrygt, vin, frivillighed, søvn, samvær med gode venner og meget mere.

Hvordan hænger det sammen? Ifølge den erfarne overlæge fra Rigshospitalet skal vi ikke bare spise broccoli og motionere jævnligt for at holde kontakten til ungdommens kilde. Vi skal også undgå unødig bekymring og fokusere på det, der giver mening, såsom gode relationer til familie og venner, optimisme, at tro på noget og at lade sig begejstre.

Alt dette fortæller hun om til en underholdende, inspirerende og tankevækkende aften i MCH Herning Kongrescenter.

Ungdom kan ikke købes, men videnskaben kan hjælpe os til at leve godt og længe

Bente Klarlund, som også er professor ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, mener, at videnskabens stemme skal overdøve og trumfe den kommercielle og poppede sundhedsindustri. Ifølge hende skal vi ikke tro, at ungdom er noget, der kan købes i form af dyre kosttilskud og anti-aldringsprodukter. I stedet mener hun, at videnskaben skal bidrage til, at vi lever godt og længe uden at smide penge ud ad vinduet til virkningsløse, potentielt farlige produkter.

Bente Klarlunds enorme viden på sundhedsområdet udfoldes ofte i medierne, hvor hun er en efterspurgt ekspert. Hun er kendt for sin evne til at formidle videnskaben på en underholdende og lettilgængelig måde, så også ikke-fagfolk bliver fanget og holder interessen. Bente Klarlund er forfatter til en række bøger - senest ’Yngre med årene, der udkom i september 2020’.

Få del i hendes store viden og få gode råd til det sunde liv og til at bremse aldringen til hendes foredrag 5. december i MCH Herning Kongrescenter.