Emil Midé Erichsen
Emil Midé Erichsen

Emil Midé Erichsen

Mit arktiske eventyr

MCH Herning Kongrescenter

torsdag 2. februar 2023 kl. 19:00

 Køb billet

KR. 294,-

 


Tag med på en medrivende og inspirerende rejse med Emil Midé Erichsen

Beha-familien vandt danskernes hjerter, da de satte ’kurs mod fjerne kyster’ og inviterede os med ombord på båden Havana. Nu kan du glæde dig til et nyt, koldere eventyr med Mikkel Beha Erichsens ældste søn Emil Midé Erichsen, når han gæster MCH Herning Kongrescenter med et helt nyt foredrag. Denne gang bytter Emil ækvator ud med nordlige breddegrader og tager dig med på et arktisk eventyr.

Den svalende brise over dækket på Havanna er erstattet med ski og temperaturer på minus 30-35 grader. På sædvanlig medrivende og inspirerende vis fortæller Emil om sit eventyr til jordens nordligste punkt, der er blevet til en fortælling om at tage på eventyr som brødre, om ægte følelser og svære valg. Og om at være mand, far og eventyrer i 2022.

Potentielt livsfarligt eventyr

I foråret 2021 begyndte Emil at planlægge en tur mod nord sammen med sin Siriuspatrulje-ven Christian Liebergreen. Brødrene Alfred og Theis meldte sig klar til eventyr, og træningen startede op et lille år før afrejse. Drømmen var simpel, men vejen lang.

I april 2022 stod de fire drenge på toppen af verden - på klodens nordligste punkt, Nordpolen. Drengene skulle i form og lære alt, hvad det krævede at overleve i Arktis. For selv de mindste fejl i den utilgivelige kulde kunne slutte ekspeditionen og i værste fald være livsfarlige. Den lange forberedelse var fysisk, men også mental, og da Emil undervejs i forberedelserne blev far for anden gang, meldte spørgsmålet sig: Hvorfor overhovedet tage på eventyr?

I dette nye foredrag med Emil Midé Erichsen kommer tilhørerne med på en tur mod de nordligste breddegrader. Corona og krigen i Ukraine gav udfordringer, og planerne måtte ændres i sidste øjeblik, men rejsen ind i nogle af livets store spørgsmål blev kun styrket af bumpene på vejen og blev en påmindelse om, hvor vigtigt det er at tage stilling og at tage livet i egne hænder.