Frank Arnesen og Søren Lerby
Frank Arnesen og Søren Lerby

Frank Arnesen og Søren Lerby

De gode historier - et liv med fodbold

MCH Herning Kongrescenter

+ Vært: Flemming Toft

mandag 31. marts 2025 kl. 19:00

 Køb billet

Fra kr. 335,-

UDVID OPLEVELSEN MED:

Teater Kælderens buffet kr. 375,- og Nem Pause kr. 110,-

Køb spisning og Nem Pause nedenfor


Arnesen og Lerby fortæller historier fra et liv med fodbold

Nu har du muligheden for at komme helt tæt på to af Danmarks helt store fodboldlegender. Frank Arnesen og Søren Lerby besøger nemlig MCH Herning Kongrescenter 31. marts 2025, og her vil de tage dig med ind i deres bedste fodboldhistorier.

Ungdomsvennerne, der begge startede deres klubkarrierer i Fremad Amager, spillede på det landshold, der blev et af Europas bedste. Den venstrefodede midtbanespiller Søren Lerby og den tempofyldte publikumsdarling Frank Arnesen var begge centrale spillere på Sepp Piontek dynamithold i 1980'erne. Samtidigt indtog de den store fodboldverden og spillede sammen i Ajax og PSV Eindhoven og hver for sig i klubber som Valencia, Bayern München og Monaco.

De tidligere holdkammerater, som siden har udfyldt roller som træner, agent og sportschef for store europæiske klubhold, har masser at fortælle fra dengang, de som teenagedrenge tog ud i den store fodboldverden og blev stjerner i de største klubber. Deres hidtil ukendte anekdoter og fortællinger fra fodboldens kulisser bliver serveret med stor fortælleglæde og smittende humør. 

De to fodboldlegender og mesterskabsvindere blev optaget i Dansk Boldspil-Unions Fodboldens Hall of Fame i 2013. Sammen med 1980’ernes ’dynamit-hold’ var de dog allerede indirekte blevet optaget i den fornemme klub i 2009.

Ud i alle krogene af fodboldens univers

Arnesen og Lerby giver publikum unikke indblik i særlige hjørner af fodboldens verden. Det skal både handle om sportslig og økonomisk magt – og generelt om fodbold dengang og nu. Overraskende historier, der giver smil på læben. Du vil for eksempel få afklaret, hvorfor Frank Arnesen blev sammenlignet med Mick Jagger, og hvorfor Søren Lerby konsekvent spillede uden benskinner.

Bliv revet med, når tidligere tv-kommentator Flemming Toft (ham, der spontant råbte ’Hut-li-hut!’, mens han kommenterede EM-finalen i 1992) interviewer de to charmerende drengerøve, der simpelthen ikke kan lade være med at fortælle historier, for de har så meget på hjerte. Tag dine venner med til en enestående oplevelse med to enestående mennesker.