Gennem fire årtier har Nils Villemoes revset, drillet og udfordret erhvervslivet og den offentlige sektor - for som han siger:
“Ledelse vedrører os alle - ingen slipper fri”
Ledelse handler om at lave en strategi, udvikle en organisation og vigtigst af alt at skabe rammer for samarbejde. Men det er ikke altid så let, som det lyder – tværtimod er det ofte ret bøvlet! Vi har brug for noget at gå op i, noget af stå op til, noget at slås for. Det er bøvl. Uden bøvl bliver livet tomt og indholdsløst. Det er ifølge Nils Villemoes faktisk et af samfundets allerstørste problemer. Der er ikke bøvl nok til alle! :-)
Oplev en tour de force på en stand-up-agtigt aften med en af landets mest ikoniske foredragsholdere om ledelse. Hør bl.a. bud på:
Et enormt inspirerende og humoristisk foredrag - uanset om du selv er leder, bliver ledet eller bare er interesseret i en skæv og underholdende vinkel på ledelse.
Nils Villemoes´ foredrag handler også om at se. Hvert eneste menneske lever i sin egen virkelighed, når det kommer til stykket, og det er det, der gør os interessante. Det gælder i høj grad også i forhold til et begreb som ledelse, som kan anskues fra mange forskellige vinkler, også fra en personlig: Livet er faktisk en ledelsesopgave, hvor vi hver især kun har én medarbejder, nemlig os selv.
Om Nils Villemoes
Nils Villemoes er en af landets mest populære foredragsholdere inden for ledelse. Han har mere end 35 års erfaring som lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i Aarhus, er uddannet cand. merc. og er autodidakt ekspert i ledelse, udvikling og strategi.
På en aften med Nils vil du dog mest mærke hans fantastiske evne til med masser af humor at spidde samfundsudviklingen, ledelsesteorier- og tendenser samt mange af de klassiske begreber vi i et væk bruger både professionelt og privat. Nils går kritisk til værks i forhold til ledelse, når han belyser, hvad god ledelse er, og hvorfor vi overhovedet har brug for god ledelse i organisationer.
Håber vi ses til et underholdende og alternativt ledelses-foredrag om sammenhængen mellem liv, leg og lyst, løn og ledelse, længsel og lediggang samt løgn og latin!
Foredraget kan opleves i MCH Herning Kongrescenter torsdag 19. august 2021.
Arrangør: TIKKO
Torsdag 19. august 2021 kl. 19.00 - 21.00
Foredraget er flyttet fra 3. marts.
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
TELESLYNGE
Der er teleslynge i salene. Da ikke alle pladser kan dækkes af teleslyngen, opfordrer vi gæster med behov for teleslynge, til at kontakte MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
ADGANG TIL SALEN FOR KØRESTOLSBRUGERE OG GANGBESVÆREDE
Vore sale har mange trin samt pladser, der er svært tilgængelige for gangbesværede gæster eller gæster i kørestol. Hvis du som gæst er gangbesværet eller bruger kørestol/rollator, anbefaler vi derfor, at du kontakter MCH Billetsalg på tlf. 9926 9999 inden dit besøg hos os. Så hjælper vi med information om adgang til salen.