Rolf & Ritter
Rolf & Ritter

Rolf & Ritter

Alt det, som er værd at vide om Tour de France

MCH Herning Kongrescenter

torsdag 26. november 2020 kl. 19:00

 Køb billet

Fra kr. 289,-

Billetter sælges via Tikko.dk

 

 

 

 

 

 


Rolf og Ritter tager touren til Herning i 2020

Utrolige etaper, sjove anekdoter, gråd, drama, hæsblæsende tempo, kriser, glæde og spekulation. Tour de France har det hele – og mere til. Publikum kan allerede nu begynde at glæde sig til en forrygende aften med landets mest vindende cykelrytter og en af dansk sportsjournalistiks mest kyndige cykelkommentatorer ved styret, når Rolf Sørensen og Dennis Ritter kommer til Herning 26. november 2020. Her tager de to eksperter Touren med på scenen og deler ud af deres erfaringer fra verdens største cykelløb.

Publikum kan blive klogere på, hvordan Tour de France udviklede sig fra en vild idé til en stor verdensbegivenhed – på trods af diverse verdenskrige, finanskriser og dopingskandaler. Man kan også få insiderviden om rytterne, rivaliseringerne og kampene i kampen. Det kommende Tour de France er også i fokus, og Rolf Sørensen og Dennis Ritter kigger på alt fra ryttere til etaper og kommer med deres bud på, hvordan Touren anno 2020 kommer til at udspille sig.

Rolf Sørensen

Med 65 sejre i 17 sæsoner er Rolf Sørensen Danmarks mest vindende cykelrytter gennem tiderne. Han har været i sadlen syv gange i Tour de France, hvor han i 1991 kørte seks dage i den gule førertrøje, vandt etapesejre i 1994 og 1996, og i 1994 kørte han sin bedste placering som nr. 19 hjem over målstregen. Siden 2006 har Rolf Sørensen arbejdet som ekspertkommentator på TV 2, hvor han guider Danmarks cykelentusiaster gennem sæsonens store klassikere.

Dennis Ritter

Dennis Ritter er kendt som en af dansk sportsjournalistiks mest kyndige kommentatorer og cykelsportsformidlere. Han kan både opleves som nyhedsvært på TV 2 News, TV 2 Sporten og naturligvis i dækningen af Tour de France og andre store cykelklassikere.

Rolf Sørensen og Dennis Ritter kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 26. november 2020. 

ARRANGØR: TIKKO

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer