Svend Brinkmann
Svend Brinkmann

Svend Brinkmann

TÆNK

MCH Herning Kongrescenter

mandag 22. maj 2023 kl. 19:00

 Køb billet

KR. Fra 324,-

FORLÆNG OPLVELSEN MED:

Restaurant Teater kælderens populære buffet, kr. 295,- eller
Nem Pause, kr. 85,-

Tilkøb menu på dette link

Tilkøb Nem Pause på dette link


Svend Brinkmann vil få Herning til at tænke bedre i nyt foredrag

Vi skal tænke bedre, ikke mindre. Det er udgangspunktet for Svend Brinkmanns oplysende og underholdende foredrag i MCH Herning Kongrescenter 22. maj 2023. Her medbringer den populære psykologiprofessor, forfatter og radiovært sit helt nye foredrag, ’Tænk’, der byder på underholdende observationer og skarpe betragtninger i et forsvar for det tankefulde liv i en tankeløs tid. Foredraget tager udgangspunkt i Svend Brinkmanns nyeste bog ’Tænk’, som inviterer læseren til at leve et mere tænksomt liv.

Hvordan kan vi tænke bedre?

Som mennesker er vi i stand til at tænke både dybt og kritisk, men det kan være svært at finde tid og rum til det. For i det moderne accelerationssamfund, vi lever i, skal der nemlig konstant produceres, forbruges og optimeres. Og når vi ikke er travlt optaget af det, bombarderes vi med indtryk fra medier, reklamer og sociale medier. Vi er altid ’på’, så hvornår kan vi egentlig tænke?
Mange søger for tiden mod østens tradition for meditation og mindfulness, hvor det handler om at være til stede og tænke mindre. Svend Brinkmann vender det hele på hovedet og udfolder i stedet mulighederne for at tænke bedre med udgangspunkt i den vestlige filosofis tradition. For det at tænke bedre er afgørende for et godt liv, mener han.

Populær psykologiprofessor med stærk formidlerevne

Ud over at være psykologiprofessor og forsker på Aalborg Universitet har Svend Brinkmann, som trådte sine barnesko i Herning, i mange år været en aktiv stemme i den offentlige debat. Den velformulerede professor har en lang række populære bogudgivelser bag sig, heriblandt bestseller-trilogien ’Stå fast’, ’Ståsteder’ og ’Gå glip’. Derudover er han kendt som radiovært, blandt andet med sit eget program ’Brinkmanns Briks’ på P1, og derudover som flittig klummeskribent og foredragsholder. Svend Brinkmann har modtaget mange priser, heriblandt DR's formidlingspris ’Rosenkjærprisen’ og ’Gyldendals formidlingspris’ for sin evne til at formidle det komplicerede, så vi alle forstår det og kan relatere til det.