Thomas Breinholt
Thomas Breinholt

Thomas Breinholt

Kan man tænke sig rask ?

MCH Herning Kongrescenter

onsdag 22. maj 2024 kl. 19:00

 Køb billet

KR. 324,- / 374,-

UDVID OPLEVELSEN MED:

Nem Pause kr. 98,-

Køb Nem Pause nedenfor


Thomas Breinholt undersøger, om man kan tænke sig rask

Hvad sker der, når mennesker får en placebopille og pludselig ikke længere oplever smerte? Hvad er årsagen til, at vores hjerte-kar-system tager skade af konfliktfyldte parforhold? Hvorfor er ensomhed mon dræbende? Hvor meget betyder barndomstraumer og vores plads i samfundshierarkiet for udvikling af sygdom? Og hvordan kan det være, at vi overlever længere med kræft, hvis vi er gift?

Det er bare nogle af de spørgsmål, som journalist Thomas Breinholt vil dykke ned i i sit foredrag ’Kan man tænke sig rask?’ i MCH Herning Kongrescenter 22. maj 2024.

Thomas Breinholt, som er fakta- og dokumentarchef på TV2, har i mange år og i flere TV-dokumentarserier, som er blev seersucceser, kredset om sygdom, sundhed og tilsyneladende mirakuløse helbredelser. I sit foredrag vil han belyse videnskabens svar på, hvad der foregår i forbindelsen mellem sindet og kroppen i den henseende.

Hvad er fakta og hvad er mirakler?

Kan man virkelig tænke sig rask? Og i så fald: Hvordan gør man det?

Thomas Breinholt er den helt rette til at formidle dette emne. Han har i mange år undersøgt videnskabens syn på forbindelsen mellem sindet og kroppen. Han har rejst verden rundt og interviewet flere end 40 fremtrædende forskere, ligesom han har fordybet sig i videnskabelige artikler og studier for at undersøge, hvad vi egentlig med nogenlunde sikkerhed kan vide.

I hans vedkommende foredrag kan du høre om placeboens forunderlige effekter og dens negative tvilling, nocebo, som tværtimod kan gøre os syge. Og hvad mange vil finde særdeles interessant: Thomas Breinholt vil præsentere forskningens opskrift på, hvad vi selv kan gøre for at aktivere de selvhelbredende kræfter inden i os.

Gå ikke glip af en interessant og inspirerende aften, der byder på overraskende og revolutionerende viden om, hvordan sindet hænger sammen med sygdom og helbredelse, lige som du vil få præsenteret forskningens spændende bud på, hvordan vi kan aktivere de helbredende kræfter i os selv.


FAKTABOKS:

Thomas Breinholt

  • Thomas Breinholt er oprindeligt uddannet agronom og har derfra både biologisk og naturvidenskabelig indsigt og interesse
  • Han er journalist og fakta- og dokumentarchef med ansvar for de over 60 dokumentarer, der årligt sendes på TV2.
  • Du kender ham sikkert fra TV. Han har været vært og tilrettelægger på flere populære TV-programmer, heriblandt ’Åndernes Magt’, rejseserien ’På kanten af verden’, DR2-videnskabsserierne ’Fedt, fup og flæskesteg’, ’Kærlighedens laboratorium’ og ’Sjæl og Videnskab’ og senest TV2-serien ’Kan Man Tænke Sig Rask’.
  • Han har skrevet bogen ’Kan man tænke sig rask?’ (2023)