Absolute Bass
Absolute Bass

Absolute Bass

Jenny Berggren from Ace of Base, Funkstar De Luxe, Hampenberg & Yepha

MCH Herning Kongrescenter

+ Resident DJ

lørdag 24. september 2022 kl. 20:00

 Køb billet

KR. 350,-

FORLÆNG OPLEVELSEN MED:

Tilkøb adgang til VIP-lounge med øl, vin og drinks ad libitum samt natmad og snacks, kr. 595,-

Tilkøb VIP-billet på dette link.


Absolute Bass tilbage med nyt line-up

Baselskende publikummer kan atter se frem til en rytmetung festaften med ’Absolute Bass’, når konceptet vender tilbage til MCH Herning Kongrescenter 24. september. Ace of Base-forsangeren Jenny Berggren, Funkstar De Luxe og Hampenberg & Yepha står for aftenens rytmer.

Der blev skruet godt op under festen i sensommeren 2021, da ’Absolute Bass’ debuterede med en stuvende fuld koncertsal med 2.400 feststemte publikummer i MCH Herning Kongrescenter. Nu vender formatet tilbage til efteråret med nye basbegejstrede artister. Konceptet er det samme – nostalgiske genhør med elektroniske hits og dans.

Festligt line-up

Basballet åbnes af Funkstar De Luxe på scenen i MCH Herning Kongrescenter. Danske Funkstar De Luxe, hvis borgerlige navn er Martin Ottesen, brød igennem og indtog førstepladsen på UK Dance Chart i 2014 med sit remix af Bob Marleys udødelige klassiker ’Sun Is Shining’. Han er siden blevet kendt som ’The Danish King of the Remix’ med over 20 hitliste-singler og har arbejdet med anerkendte artister som James Brown og Peter Gabriel.

Herefter optræder den verdenskendte popsanger Jenny Berggren, der udgjorde den kvindelige vokal i det storhittende svenske 90’er-band ACE OF BASE, som står bag megahits som ’All That She Wants’ og ’The Sign’. Til ’Absolute Bass’ optræder Jenny Berggren solo med succesbandets numre.

Duoen Hampenberg & Yepha runder aftenen af med festhits som ’Skub Til Taget’ og ’Det Stikker Helt Af’, der siden 10’erne har sat gang i dansegulvene landet over. Mellem artisternes optrædener sørger en house-DJ for rytmerne i salen.

Absolute Bass ft. Jenny fra Ace of Base, Funkstar De Luxe og Hampenberg & Yepha kan opleves i MCH Herning Kongrescenter lørdag 24. september 2022. Billetsalget begynder tirsdag 22. marts kl. 10 på mch.dk.

Udvidet barkapacitet

På baggrund af erfaringerne fra sidste år, vil vi i år naturligvis også udvide kapaciteten i barerne på aftenen, så ingen gæster kommer til at mangle noget.

Vil du være VIP gæst?

I 2022-udgaven er det desuden muligt at købe en VIP-oplevelse i et særskilt loungeområde udenfor koncertsalen med ad libitum-drikkevarer, snacks og natmad sidst på aftenen. Der serveres fadøl, husets vin, sodavand og udvalgte drinks hele aftenen i loungeområdet fra en time før koncertstart til slut. Det er muligt at medbringe en drikkevare ad gangen fra området ind i koncertsalen. Billetten kan tilkøbes, når du køber billet til koncerten.

OBS: Billetten til VIP-lounge gælder ikke til koncerten. Koncertbilletten skal købes separat.