Aldersgrænse: 18 år
Standard billetten giver adgang til koncerten: kr. 390,-
VIP-billetten giver adgang til koncerten og VIP-lounge med øl, vin og drinks ad libitum samt natmad og snacks, kr. 1080,-
Baselskende publikummer kan glæde sig til endnu en rytmetung festaften til ’Absolute Bass Vol. 6’, når konceptet atter vender tilbage til MCH Herning Kongrescenter lørdag 7. februar 2026. Denne gang er det Cascada, Hampenberg og Italobrothers, der sørger for at skrue op for basfesten.
Et festligt line-up og bastunge ørehængere er i vente, når konceptet ’Absolute Bass’ for sjette gang udspiller sig i midten af Herning til februar 2026. Her kan publikum nemlig glæde sig til at synge med på og danse til storhittende melodier fra tyske Cascada, en af Danmarks førende DJs Morten Hampenberg og den tyske trio Italobrothers.
Eurodance-gruppen Cascada står bag megahittet ’Everytime We Touch’, der med rekordfart strøg til tops på de europæiske hitlister. Bag nummeret står DJ Manian og DJ Yanou, mens Natalie Horler er gruppens vokale frontfigur. På Cascadas CV står desuden numre som ’How Do You Do’, ’Bad Boy’ samt ’What Hurts the Most’.
Som en af Danmarks mest efterspurgte DJs står Morten Hampenberg klar bag pulten 7. februar til at skabe en lørdagsfest uden lige. Gang på gang formår Hampenberg at producere ørehængere, og han står blandt andet bag nogle af de største danske clubhits som ’Skub Til Taget’, ’Det Stikker Helt Af’ og ’Vi Helt Væk’.
Med over 1 milliard streams på Spotify og udsolgte shows over hele verden, har tyske Italobrothers i den grad cementeret sig på den internationale dance/elektroniske scene. Publikum kan se frem til hits som ’Stamp On The Ground’, ’Down For The Ride’, ’My Life Is A Party’ og mange flere.
Der er således lagt op til glædelige genhør for publikum i MCH Herning Kongrescenter, der kan give den gas til velkendte rytmer.
Det er muligt at købe adgang til et særskilt loungeområde inde i Koncertsalen med ad libitum-drikkevarer, snacks og natmad sidst på aftenen. Der serveres fadøl, husets vin, sodavand og udvalgte drinks hele aftenen i loungeområdet fra en time før koncertstart til slut. Det er muligt at medbringe én drikkevare ad gangen ud fra området.
I år kan du nøjes med én billet
Når du køber en VIP-billet får du adgang til både koncert og VIP-lounge.
Lørdag 7. februar 2026 kl. 21.00
Kl. 19.00: Baren i foyeren og MCH Billetsalg åbner
Kl. 20.00: Dørene til salen samt Lounge-område for VIP-gæster åbner
Kl. 21.00: Koncerten begynder
Hver artist spiller i ca. 45 min.
Der er live DJ i 20-30 min. mellem hver artist.
Koncerten forventes at slutte ca. 00.30
Koncertsalen, MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Ståkoncert, unummererede pladser
Med en VIP-billet får du adgang til koncerten og loungeområde fra kl. 20.00 til slut, inde i salen med ad libitum drikkevarer (øl, udvalgte drinks, husets vine) samt snacks og natmad, kr. 1080,-
Kørestolsbrugere henvises til et særskilt område med godt udsyn til scenen. Ønsker du at købe en kørestolsplads, eller har du som gangbesværet eller rollator-bruger spørgsmål, er du velkommen til at kontakte MCH Billetsalg på 9926 9999.