Anders Blichfeldt & Det Nye Band
Anders Blichfeldt & Det Nye Band

Anders Blichfeldt & Det Nye Band

Hele Vejen

MCH Herning Kongrescenter

torsdag 28. april 2022 kl. 20:00

 Køb billet

Kr. 295,- 

Billetterne sælges via Ticketmaster.dk samt MCH Billetsalg, Østergade 37, 7400 Herning, tlf. 9926 9999.

Forlæng oplevelsen med spisning i Restaurant Teater Kælderen. 
Aftenens menu er Husets buffet eller tapas-anretning - du kan tilkøbe menu, når du køber billet.


Anders Blichfeldt & Det nye band folder bagkataloget ud på nye måder i Herning

”Hele Vejen” er titlen på en unik koncert med Anders Blichfeldt og Det nye band, der kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 28. april 2022.

Anders Blichfeldt har flere end 25 albums, 250 sange, 2000 koncerter og over 1 million solgte plader liggende i bagagen, og til denne koncert folder han bagagen ud og tager os med på en musikalsk rejse med sange fra hele det store bagkatalog. Det bliver en unik aften med sange fra tiden med Big Fat Snake, fortolkninger fra Anders Blichfeldts tid som TV-vært på ’Rock Show’ samt hans versioner af kendte sange fra ’Toppen af Poppen’. Der vil også blive spillet helt nye sange fra 2022, for han udgiver stadig ny musik.

Til koncerten i MCH Herning Kongrescenter har Anders Blichfeldt valgt de sange, der betyder allermest for ham. Og publikum kan forvente, at han leger med musikken og præsenterer den på nye måder.

Det er min ambition, at sangene på setlisten bliver spillet med et nyt udtryk, hvor de fremstår tidløse. Jeg søger en ny klang og tone, der gør, at lytterne tænker: ”Hvad er det for et nummer?” … efterfulgt af et ”Nåh ja,” siger han.

Anders Blichfeldts yndlingsalbum er ’Brothers In Arms’ af Dire Straits. Et album, der byder på store, flotte klangflader, ballader og rock’n’roll. En opdateret udgave af den lyd og stemning vil være forbilledet til koncerten.

Det nye band består af:

Mads Andersen: Trommer

Martin Jønsson: Klaver

Morten Maltesen: Bas

Ulrik Bust: Saxofon

 

Kom med ombord på Anders Blichfeldts musikalske rejse, og følg ham ”Hele Vejen” i MCH Herning Kongrescenter.