Restaurant Teater Kælderens buffet kr. 375,-, Burger med sprøde pommes kr. 185,-
Efter et stærkt og eftertragtet comeback til livescenen er Ankerstjerne nu klar til at tage næste skridt i sin musikalske rejse. I februar og marts 2026 drager han på sin første danmarksturné i flere år – Lysbilleder Tour – og lørdag 28. februar 2026 lægger han vejen forbi MCH Herning Kongrescenter. Publikum kan se frem til en aften fyldt med store hits, ny musik, energi, nærvær og stemningsfulde musikalske lysbilleder fra en imponerende karriere.
Ankerstjerne er kendt for at stå bag nogle af de mest elskede danske pophits – både som solist og som en af landets mest succesfulde sangskrivere. Hans bagkatalog byder blandt andet på store hits som “Tag Hvad Du Vil”, “Lille Hjerte”, “1000 År”, “Mit Navn I Lys” og “Nattog”. Samtidig har han i de seneste år ramt nye højder med blandt andet “Børn Af Natten (Hola Bonita)” (3x platin), “Olivia For Altid” (guld), “Os To”, “Dooh” og “Viva” fra sin nyeste EP Ny Nostalgi, der udkom 16. maj. Koncerten samler det hele i et show, hvor nostalgien og det nye går hånd i hånd.
Når Ankerstjerne indtager scenen i MCH Herning Kongrescenter lørdag 28. februar 2026, bliver det en koncertoplevelse, der er skabt af publikums massive opbakning og fællesskab. Publikum inviteres helt tæt på – live og i øjenhøjde – til et gensyn fyldt med glæde, ægte live-magi og starten på et nyt musikalsk kapitel.
Lina Agger er en 21-årig dansk popartist fra Brande, der er på vej frem på den danske musikscene. Med en lyd, der kombinerer legende pop, RnB-inspiration og personlige fortællinger, markerer hun sig som et nyt navn, man bør holde øje med. I februar udgiver hun sin debutsingle “2 minutter”, en ærlig og humoristisk popsang om at falde for hurtigt for nogen. Lina er en del af talentforløbene Quasar og Rock the Region og 28. februar 2026 spiller hun support for Ankerstjerne ved hans koncert i MCH Herning Kongrescenter - og du kan godt allerede nu glæde dig til at opleve Linas stærke live-potentiale.
Lørdag 28. februar 2025 kl. 20.00
Kl. 17.00: Restaurant Teater Kælderen åbner
kl. 19.00: Baren og MCH billetsalg åbner
Kl. 20.00: Support: Lina Agger
Kl. 21.00: Ankerstjene
Kl. 22.15: Koncerten forventes at slutte
Koncertsalen
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Ståpladser
Restaurant Teater Kælderen åbner kl. 17.00.
Aftenens menu er Teater Kælderens populære buffet kr. 375,- eller Husets Burger med sprøde pommes kr. 185,-.
Kørestolsbrugere henvises til et særskilt område med godt udsyn til scenen. Ønsker du at købe en kørestolsplads, eller har du som gangbesværet eller rollator-bruger spørgsmål, er du velkommen til at kontakte MCH Billetsalg på 9926 9999.