Alle priser er inkl. gebyr
3-retters menu inkl. én drikkevarer
kr. 455,-
'Summer of '69', '(Everything I Do) I Do It For You' og 'Please Forgive Me’. Hit på hit. Klassiker på klassiker. Og helt nye sange.
Den canadiske rockstjerne Bryan Adams vender tilbage til Jyske Bank Boxen 8. december 2026 – klar til at kaste magi over decembermørket med en koncert spækket med ikoniske rockhymner og nyt materiale.
Siden gennembruddet i starten af 1980’erne har Bryan Adams leveret det ene storsælgende album efter det andet. Med mere end fire årtiers hits i bagkataloget byder koncerten på en stærk blanding af tidløse klassikere og nye favoritter – alt sammen båret af legendens karakteristiske, rå vokal.
I august 2025 udgav han sit 16. studiealbum, ’Roll with the Punches’, som høstede flotte anmeldelser og kastede fire singler af sig – heriblandt titelnummeret.
Den Grammy-vindende verdensstjerne har gennem årene samarbejdet med nogle af musikkens største navne. Han har blandt andet sunget duetter med Tina Turner, Sting og Rod Stewart, Melanie C og Barbra Streisand – og har desuden bidraget som sangskriver for blandt andre Kiss og Joe Cocker.
Gør dig klar til en aften, hvor tiden skrues tilbage, minderne vælter frem – og fællessangen tager over.
Tirsdag den 8. december 2026
Kl. 18.00: Dørene til Jyske Bank Boxen åbner
Kl. 20.00: Koncerten starter
Jyske Bank Boxen
Kaj Zartows Vej 7
7400 Herning
Udvid oplevelsen med en 3-retters menu forud for koncerten
i Restaurant 2. Etage i Jyske Bank Boxen.
Restaurant 2. Etage er åben fra kl. 17.30-19.30
Aftenens menu er en tallerkenserveret forret efterfulgt af
hovedret og dessert fra buffet
inkl. én valgfri øl, vand eller glas vin
Menuen er inspireret af årstidens råvarer
Pris pr. person: kr. 455,-
Bestil spisning her
A Hereford Beefstouw i Jyske Bank Boxen har åbent forud for koncerten
Læs mere og book bord her
Der er bemandet garderobe i Jyske Bank Boxen
Højden på Upper Level er mellem 12-17 meter fra gulvniveau
All Things Live
Kør med linje 6 fra Herning Station til MCH Messecenter Herning, eller ekstra busserne på linje 6 fra Herning Station Perron 7 til Jyske Bank Boxen.
Du kan bruge Midttrafiks app, rejsekort, pendlerkort og kontanter.
Find alle buskøreplaner på midttrafik.dk og rejseplanen.dk.
Se togtider på rejseplanen.dk
Se oplysninger om priser og billetter på dsb.dk
Herning Taxa bestilles på tel. 97 12 07 77