Glæd dig til en stemningsfuld julekoncert, når Katrine Muff og Johannes Langkilde inviterer til en eftermiddag fyldt med musik, nærvær og fællesskab i MCH Herning Kongrescenter søndag 6. december 2026. Koncerten rummer både traditionelle julesange fra nær og fjern, elskede højskolesange og duoens personlige favoritter fra den danske og engelske musikskat.
Du kan se frem til en koncert med elementer af fællessang, hvor kærligheden til musikken, fortællingen og fællesskabet er i centrum. Aftenens værter Johannes Langkilde og Katrine Muff har sammensat en bred række julesange, så alle kan være med – ligegyldigt hvor man er på julebarometeret.
Johannes Langkilde er én af landets mest kendte tv-værter og tidligere USA-korrespondent, men musikken har altid været en stor del af hans liv. Med en baggrund som pianist og trompetist er han glad for jazz og har en stor kærlighed til dansk musik.
Katrine Muff er artist, komponist, korleder, radiovært og sangcoach. Hun har skrevet flere sange, der er optaget i Højskolesangbogen, og hendes musik spænder lige fra danske salmer til popgenren.
Kom i julestemning og syng julen ind med Katrine Muff og Johannes Langkilde søndag 6. december 2026 i MCH Herning Kongrescenter.
Søndag 6. december 2026 kl. 16.00
Kl. 15.00: Billetsalget og baren åbner
Kl. 15.30: Dørene til salen åbner
Kl. 16.00: Koncerten begynder
Kl. 17.15: Koncerten forventes at slutte
Der er ikke pause i koncerten.
Teatersalen,
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Nummererede siddepladser
Det er ikke alle pladser, der er dækket af teleslyngen i salen. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
Salen har mange trin samt pladser, der kan være svært tilgængelige. Hvis du er gangbesværet, sidder i kørestol eller har særlige behov, er du velkommen til at kontakte MCH Billetsalg på tlf. 9926 9999.