Lukas Graham
Lukas Graham

Lukas Graham

The Purple Tour

Jyske Bank Boxen

lørdag 2. februar 2019 kl. 20:00



Koncerten er udsolgt - Billetter til ekstra koncerten 3. februar 2019 går i salg nu på mandag 24. september kl. 9.00.

For denne koncert kan du benytte dig af ventelisten via Ticketmaster her eller Ticketmasters Fan Guarantee-service som beskrevet herunder:

Fan Guarantee
Ticketmaster kan hjælpe dig, hvis:
1. Du har billetter og har fundet en person, der gerne vil købe dem
2. Du har fundet en person, der gerne vil sælge dig billetter

Ring da til Ticketmaster på tlf. 7015 6565 - så vil en af deres medarbejdere hjælpe med det praktiske i forbindelse med overdragelse, refundering af penge osv. Læs mere her

 

 

 


Storhittende Lukas Graham giver koncert


Vær opmærksom på, at vi kun kan garantere for gyldigheden af billetter til koncerten, såfremt de er købt via de officielle salgskanaler, som er Ticketmaster.dk, Livenation.dk og Billetsalg i MCH Herning Kongrescenter.

Om koncerten

’Mama Said’, ’Happy Home’, ’Drunk in the Morning’, ‘You’re Not There’ og ’7 Years’ – listen af ørehængere er lang, og det er naturligvis danske Lukas Graham, vi taler om.
Lukas Graham har de sidste år taget verden med storm, hvor han har slået sit navn fast internationalt. Lørdag den 2. februar lægger den populære trio vejen forbi Herning til en storslået koncert i Jyske Bank Boxen som en del af deres tour ’The Purple Tour’.

Bandet, som består af trommeslager Mark Falgren og bassist Magnus Larsson med Lukas Forchhammer i front, har, i løbet af de seneste år, markeret sig som et af landets absolutte livefavoritter med flere udsolgte Danmarksturnéer.  

Publikum kan se frem til en kavalkade af kendte hits og nye toner. Bandets splinternye single ’Love Someone’ er netop på gaden efter en hed sommer, hvor Lukas Graham har toppet plakaten på Grøn Koncert. Singlen har opnået mere end 500.000 visninger på YouTube allerede få dage efter, den er kommet på gaden.

Massiv international succes
Siden debuten i 2012 har Lukas Graham opstået stor succes på den danske såvel som internationale scene. Karrieren og det internationale gennembrud tog for alvor fart i 2016 med singlen ’7 Years’, hvor Lukas Grahams internationale debutalbum røg på top 10 i 11 lande med en tredjeplads i USA, UK, Sverige samt #1 i Canada, Australien og Danmark, hvor det nu er certificeret 9xPlatin. Med Lukas Grahams verdensomspændende succes har bandet opnået hele tre amerikanske Grammy-nomineringer.

 

 

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer