Lukas Graham
Lukas Graham

Lukas Graham

Good Times

Jyske Bank Boxen

fredag 29. januar 2027 kl. 20:00

 Køb billet

FRA KR. 385,-

UDVID OPLEVELSEN MED:

3-retters menu inkl. drikkevarer 
kr. 675,-

Køb spisning nedenfor


Lukas Graham giver ekstrakoncert i Jyske Bank Boxen

Massiv interesse for Lukas Grahams koncert i Jyske Bank Boxen lørdag 30. januar 2027 fører nu til, at den danske verdensstjerne tilføjer et ekstra show dagen før, fredag 29. januar 2027.

Efterspørgslen efter billetter til Lukas Grahams koncert i Jyske Bank Boxen lørdag 30. januar 2027 er massiv, og derfor har superstjernen nu besluttet at give en ekstrakoncert i multiarenaen fredag 29. januar 2027. Den store interesse for Lukas Grahams tilbagevenden til Jyske Bank Boxen (hvor han senest optrådte i 2019, red.) glæder administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen, der udtaler:

- Det er fantastisk at opleve den store interesse for Lukas Grahams koncert i Jyske Bank Boxen. Vi glæder os over den massive efterspørgsel på billetter og i særdeleshed over, at Lukas Graham har mulighed for at give en ekstrakoncert. Det betyder, at endnu flere fans får chancen for at opleve et af Danmarks største musiknavne live. Vi ser meget frem til at byde Lukas Graham og publikum velkommen til to store koncertaftener i Jyske Bank Boxen.

Forventningsglæden er også stor hos Lukas Graham, der i forbindelse med annonceringen af den første koncert udtalte:

- 8 år. Så lang tid er der gået, når vi til januar endelig skal spille arenashows i Danmark igen. Jeg glæder mig til at dele fællessangen med jer alle sammen, og jeg lover, at vi kommer med et helt særligt show med alle de sange, I kender, nogle helt nye toner, musikalske gæster og venner samt en scenografisk fortælling, der vil få os til både at danse og græde. Jeg glæder mig, til vi ses.

Sangene, "vi kender", er hits som '7 Years', 'Love Someone', 'Mama Said' og 'Drunk in the Morning', mens de "helt nye toner" refererer til sangene fra Lukas Grahams nye album, 'Good Times', der udkommer 14. august. Det folk-inspirerede album tæller blandt andre singleforløberne 'Second Chance' og 'To Know A Girl'.

Lukas Graham indtog denne sommer nogle af landets største festivalscener, ligesom han lukkede og slukkede festen på årets udsolgte Grøn-karavane. I kølvandet på udgivelsen af det nye album begiver han sig ud på en stadionturné i hele Nordamerika som 'special guest' for Ed Sheeran - og derefter sætter han altså retning mod Danmark og Jyske Bank Boxen.

Lukas Graham spiller i Jyske Bank Boxen fredag 29. januar og lørdag 30. januar 2027, og billetsalget til begge koncerter starter mandag 17. august klokken 10.00 på mch.dk.