Find billetter til ekstra koncerten den 29.01.2027 her
3-retters menu inkl. drikkevarer
kr. 675,-
Et af Danmarks mest succesfulde bands vender tilbage til Jyske Bank Boxen – lørdag 30. januar 2027 indtager populære Lukas Graham nemlig multiarenaen. Og det bliver et glædeligt gensyn, som byder på kæmpehits på stribe, rungende fællessang og masser af mindeværdige øjeblikke.
Elskede ørehængere som 'Drunk in the Morning', 'Mama Said', ’7 Years’ og 'Ordinary Things' kommer til at danne lydtæppet i Jyske Bank Boxen til januar, men publikum kan i den grad også se frem til spritnye sange. Med det nye folk-inspirerede album ’Good Times’ i bagagen (som blandt andet tæller singleforløberne ’Second Chance’ og ’To Know A Girl’) blænder bandet op for nye, medrivende melodier.
I starten af 2019 spillede Lukas Graham to udsolgte koncerter i Jyske Bank Boxen, og inden længe vender det danske superband altså tilbage, og hovedpersonen selv kan næsten ikke vente.
- 8 år. Så lang tid er der gået, når vi til januar endelig skal spille arenashows i Danmark igen. Jeg glæder mig til at dele fællessangen med jer alle sammen, og jeg lover, at vi kommer med et helt særligt show med alle de sange, I kender, nogle helt nye toner, musikalske gæster og venner samt en scenografisk fortælling, der vil få os til både at danse og græde. Jeg glæder mig, til vi ses, udtaler Lukas Graham.
Med andre ord bliver der rigeligt at se frem til, når det folkekære band rykker ind i Jyske Bank Boxen lørdag 30. januar.
Lørdag 30. januar 2027
Kl. 18.00: Dørene til Jyske Bank Boxen åbner
Kl. 20.00: Koncerten starter
Jyske Bank Boxen
Kaj Zartows Vej 7
7400 Herning
Udvid oplevelsen med en 3-retters menu forud for koncerten
i Restaurant 2. Etage i Jyske Bank Boxen.
Restaurant 2. Etage er åben fra kl. 17.30-19.30
Aftenens menu er en tallerkenserveret forret efterfulgt af
hovedret og dessert fra buffet
inkl. fri øl, vand, vin og kaffe
Menuen er inspireret af årstidens råvarer
Pris pr. person: kr. 675,-
Bestil spisning her
A Hereford Beefstouw i Jyske Bank Boxen har åbent forud for koncerten
Læs mere og book bord her
Der er bemandet garderobe i Jyske Bank Boxen
Højden på Upper Level er mellem 12-17 meter fra gulvniveau
All Things Live
Kør med linje 6 fra Herning Station til MCH Messecenter Herning, eller ekstra busserne på linje 6 fra Herning Station Perron 7 til Jyske Bank Boxen.
Du kan bruge Midttrafiks app, rejsekort, pendlerkort og kontanter.
Find alle buskøreplaner på midttrafik.dk
Se togtider på rejseplanen.dk
Se oplysninger om priser og billetter på dsb.dk
Herning Taxa bestilles på tel. 97 12 07 77
Jyske Bank Boxen
Udvid oplevelsen med spisning i restauranten på 2. sal i Jyske Bank Boxen. Restauranten har åbent i forbindelse med udvalgte arrangementer i multiarenaen.
Jyske Bank Boxen
Hos A Hereford Beefstouw i Jyske Bank Boxen serverer vi mørt, saftigt oksekød og udsøgte vine. Restauranten, der har plads til 100 gæster, har åbent i forbindelse med udvalgte arrangementer.
Bestil bord på tlf. 4172 3060 eller boxen@a-h-b.dk.
Se mere her