Madsen, Møller & From
Madsen, Møller & From

Madsen, Møller & From

MCH Herning Kongrescenter

lørdag 3. november 2018 kl. 20:00

 Køb billet

Kr. 300,- 

Spisning i Restaurant Teater Kælderen 
Teater Kælderens buffet kr. 245,-
Ved køb af spisebillet er der automatisk reserveret bord fra kl. 17.00.

Billetterne sælges via Ticketmaster.dk samt MCH Billetsalg, Østergade 37, 7400 Herning,
tlf. 9926 9708.


Madsen, Møller og From akustisk triokoncert

Sammen med guitaristen Knud Møller og percussionisten Henrik From gæster Johnny Madsen i november MCH Herning Kongrescenter - tilbage i ’stærkeste startopstilling’.

Har man bare en gang oplevet Madsens akustiske triokoncerter, ved man, at dette er den allerbedste måde at komme helt tæt på den vestjyske rockpoet. 

På deres vej vil Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From servere såvel højdepunkter som skæve øjeblikke i de neddroslede, men alligevel højtflyvende akustiske versioner af Madsens sange, der er trioens varemærke.
 
I denne akustiske konstellation levnes der også plads til Thyborøn-drengens særdeles underholdende mikro-sociologiske iagttagelser fra landets randområder. Og altid veloplagte Madsen deler ofte og gerne ud af sine knivskarpe betragtninger af, hvordan vi som mennesker gebærder os i hinandens selskab - ofte med inspirationen hentet fra kunstnerens egen udkigspost på Fanø og naturligvis altid med et permanent funklende glimt i øjet.

Ud over de akustiske koncerters fortættede intimitet, er der samtidig mulighed for på klods hold at opleve Knud Møllers indfølte bluesguitar, når de fejrer deres 30 års jubilæum på scenen. Kompetent og beskedent eksekverer ’sideman’ Møller rollen som leadguitarist og demonstrerer, at det akustiske udtryk på ingen måde er en hæmsko for hans ekvilibristiske udfoldelser. Alt imens at han sammen med bagstopperen Henrik From standhaftigt må lægge skuldre til Madsens mange kammeratlige drillerier. Ud fra denne grundtone af joviale indspark anlægger orkestret så den ligefremme og uimponerede tilgang til musikken, som efterhånden er blevet det garantimærke, man kan sætte på alt, der kommer fra Johnny Madsens hånd. 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer