Forlæng oplevelsen med spisning i Restaurant Teater Kælderen.
Bestil bord på 9926 9927 eller pr. mail tk@mch.dk
Billetterne sælges via Ticketmaster.dk samt MCH Billetsalg, Østergade 37, 7400 Herning,
tlf. 9926 9999.
Danskerne elsker musikken og lyden af hans lune stemme. Da Johnny Madsen gav koncert i Herning i 2018, blev billetterne revet væk. Sammen med guitaristen Knud Møller og percussionisten Henrik From vender sangeren og historiefortælleren fra Thyborøn nu tilbage til det midtjyske for at gentage succesen i 2021 i MCH Herning Kongrescenter. Her bliver Johnny Madsens store bagkatalog omdrejningspunktet, og trioen vil servere såvel højdepunkter som skæve øjeblikke i de neddroslede, men alligevel højtflyvende akustiske versioner af den folkekære kunstners sange.
Johnny Madsen er kendt for at have et særligt øje for Danmarks yderpunkter, og det kommer også til udtryk på scenen, hvor han underholder med sine mikro-sociologiske iagttagelser fra landets randområder. Han deler sine knivskarpe betragtninger af, hvordan vi som mennesker gebærder os i hinandens selskab – naturligvis altid med et permanent funklende glimt i øjet. Knud Møller og Henrik From akkompagner drillerierne på scenen, hvor der også bliver rig mulighed for at nyde den ligefremme og uimponerede tilgang til musikken, der efterhånden er blevet Johnny Madsens varemærke.
Den akustiske trio med Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 29. oktober 2021.
Fredag 29. oktober 2021 kl. 20.00
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Restaurant Teater Kælderen åbner kl. 17.00
Aftenens menu er Husets buffet kr. 275,-
Bordbestilling nødvendig på tlf. 9926 9927. Ved samlet køb af billet og Husets buffet, er der automatisk reserveret bord.
Der er teleslynge i salene. Da ikke alle pladser kan dækkes af teleslyngen, opfordrer vi gæster med behov for teleslynge, til at kontakte MCH Billetsalg på 9926 9708 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
Vore sale har mange trin samt pladser, der er svært tilgængelige for gangbesværede gæster eller gæster i kørestol.
Hvis du som gæst er gangbesværet eller bruger kørestol/rollator, anbefaler vi derfor, at du kontakter MCH Billetsalg på tlf. 9926 9708 inden dit besøg hos os. Så hjælper vi med information om adgang til salen.
Find alle buskøreplaner på midttrafik.dk
Se togtider på rejseplanen.dk
Se oplysninger om priser og billetter på mitarriva.dk og dsb.dk
Herning Taxa kan bestilles på tlf. 9712 0777
Østergade 37, Herning
Restaurant Teater Kælderen er et syngende spisehus. Her er mad, mennesker og musik i centrum. Du kan spise i restauranten og også kombinere med en oplevelse i MCH.
Bestil bord på tlf. 9926 9927 eller på tk@mch.dk
Se mere her