Restaurant Teater Kælderens Buffet kr. 375,- eller husets burger-menu med oksebøf eller kylling kr. 185,-
Det bliver en mindeværdig aften, når Michael Falch gæster MCH Herning Kongrescenter fredag 1. oktober 2027 på sin nye turné under titlen ’IND I MØRKET IGEN’.
Når Michael Falch indtager scenen i Herning, er der lagt op til en uforglemmelig koncertoplevelse med et setup der inkluderer, D-A-D-guitaristen Jacob Cobber Binzer. Det er dog ikke første gang, at de to arbejder sammen. Med sin karakteristiske twangy guitar prægede ’Cobber’ Michael Falchs måske mest markante album ’Falder Du Nu’ fra 2006, som ’Cobber’ også var producer på, ligesom han efterfølgende producerede albummet ’Sang Til Undren’. Du kan desuden glæde dig til et gensyn med den norske cellist Live Johansson og tangentspilleren Mikkel Reumert Damgaard.
Til efteråret 2027 er det to år siden Falch sidst var rundt i det danske land. I mellemtiden har han været godt beskæftiget med blandt andre sin skuespillerrolle i den nye ’Mord i Mørket’-tv-serie. En rolle han kender særdeles godt fra sin tidligere medvirken i spillefilmen under samme navn fra 1986, og som efterfølgende blev belønnet med en Bodil for ’Bedste mandlige hovedrolle’.
Se frem til medrivende ørehængere og smuk sonisk harmoni, når den talentfulde Michael Falch sammen med sit band går på scenen i Teatersalen fredag 1. oktober 2027.
Fredag 1. oktober 2027 kl. 19.30
Kl. 17.00 Restaurant Teater Kælderen åbner
Kl. 18.30: Foyer, MCH billetsalg og baren åbner
Kl. 19.30: Koncerten begynder
Kl. 21.10: Koncerten forventes at slutte
Der er pause undervejs i koncerten
Teatersalen,
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Restaurant Teater Kælderen åbner kl. 17.00
Aftenens menu er Restaurant Teater Kælderens populære buffet kr. 375,- eller husets burger-menu med oksebøf eller kylling kr. 185,-
Nummererede siddepladser
Det er ikke alle pladser, der er dækket af teleslyngen i salen. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
Salen har mange trin samt pladser, der kan være svært tilgængelige. Hvis du er gangbesværet, sidder i kørestol eller har særlige behov, er du velkommen til at kontakte MCH Billetsalg på tlf. 9926 9999.