Nytårskoncerten Lauseniana
Nytårskoncerten Lauseniana

Nytårskoncerten Lauseniana

MCH Herning Kongrescenter

søndag 12. januar 2020 kl. 15:00

 Køb billet

Pensionist kr. 210,-
Standard kr. 260,- 

Billetterne sælges fra Ticketmaster, samt MCH Billetsalg, Østergade 37, 7400 Herning, tlf. 9926 9708
Forlæng oplevelsen med spisning i Restaurant Teater Kælderen. Tilkøb menu under "KØB BILLET". 


Nytårskoncerten Lauseniana

Det nye år skydes ind med den traditionsrige nytårskoncert Lauseniana. Publikum kan derfor igen se frem til at starte året ud med en festlig og klassisk koncert, når nytårskoncerten afholdes for 42. gang i Herning.

Ved nytårskoncerterne i 2020 præsenterer Slyngelorkestret ikke bare èn, men hele to solister: Julie MeeRa Albertsen (sopran) og Jonathan Koppel (tenor).

Julie MeeRa Albertsen er uddannet ved Operaakademiet, og i december 2019 kan Julie opleves som solist ved en række julekoncerter i samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester under ledelse af den norske violinist Bjarte Eike.

Jonathan Koppel afsluttede sin uddannelse i sang fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2016 og har fortsat sine videre studier hos de internationalt anerkendte sangere Reinaldo Macias og Helena Kaupóva. Han giver jævnligt koncerter med alt fra lieder, italienske canzoni, opera og operette.

 

Siden starten i 1963 har orkestret givet utallige koncerter i Danmark, og det har ved mange lejligheder optrådt i radio og TV. Herudover har det været på adskillige koncert-turneer i udlandet. Mange lande er besøgt flere gange, og ofte har orkestret medvirket ved officielle højtideligheder og dermed repræsenteret dansk musikliv i det fremmede.
 
Navnet LAUSENIANA går tilbage til orkestrets grundlægger, afdøde musikdirektør Chr. Lausen, Gram, som tog initiativet til at etablere et orkester bestående af håndplukkede musikere. Fra en beskeden start er orkestret vokset til fuld symfonibesætning med 70 faste musikere, som kommer fra det meste af Jylland og Fyn.
Gennem tiderne har "Slyngelorkestret" haft fornøjelsen af at optræde sammen med en lang række fremtrædende kunstnere. Blandt andet har violinisten Anker Buch, trompetisten Per Nielsen, Swing-Sisters, sangerne Kirsten Vaupel, Edith Guillaume og Trine Gadeberg medvirket ved orkestrets koncerter.
 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer