Søren Huss
Søren Huss

Søren Huss

med Danmarks Underholdningsorkester

MCH Herning Kongrescenter

onsdag 2. februar 2022 kl. 20:00

 Køb billet

Kr. 395,- 

Billetterne sælges via Ticketmaster.dk samt MCH Billetsalg, Østergade 37, 7400 Herning, tlf. 9926 9999.

Forlæng oplevelsen med spisning i Restaurant Teater Kælderen. 
Aftenens menu er Teater Kælderens buffet - du kan tilkøbe menu, når du køber billet.


Oplev Søren Huss med Danmarks Underholdningsorkester i Herning

Det bliver en fin koncertaften, når publikum inviteres med på musikalsk rejse med Søren Huss og Danmarks Underholdningsorkester onsdag 2. februar 2022 i Teatersalen i MCH Herning Kongrescenter. 

Glæd dig til en magisk aften, hvor sangerens karismatiske og rørende vokal smelter sammen med symfoniske og storslåede akkompagnementer fra de 42 musikere i det erfarne orkester, som blev grundlagt i 1939. Det rytmiske og det klassiske mødes, og et helt særligt dynamisk nærvær opstår.

Det bliver en rejse i tid og minder. Et imponerende bagkatalog fra en eftertænksom sanger med noget på hjerte vækkes til live, og du vil opleve minderne passere revy til denne koncert. For gennem to årtier har Søren Huss skabt minderige øjeblikke og lagt et lydmæssigt og lyrisk bagtæppe til vores tid. Det startede i 00’erne, hvor han sammen med bandet Saybia væltede det danske musiklandskab, og fortsatte i 10’erne, hvor Søren Huss spandt et fantastisk lydbillede med albumudgivelserne ’Troen og Ingen (2010)’, ’Oppefra og Ned (2012)’, ’Midtlivsvisen’ (2017) og ’Sort Og Hvid Til Evig Tid’ (2019). 

Vi kom tæt på ham i ”Toppen af Poppen” (2017), hvor han rørte hele Danmark med sine personlige og ærlige fortolkninger af deltagernes største hits. Helt aktuelt medvirker han i denne sæson af samme program, nemlig ”10 år på Toppen af poppen”.

Danmarks Underholdningsorkester, som er kendt for såvel et fagligt ambitiøst som et kreativt legende udtryk, har en skarp profil, som kan bygge bro mellem musik og mennesker. 

Og netop dette bliver et omdrejningspunkt, når Søren Huus og orkesteret sammen bygger en musikalsk rejse, og giver dig en af dine største musikoplevelser. 

Søren Huss’ dragende fortællinger, smukke melodier samt karakteristiske og til tider hudløse vokal bakkes op og udfordres af orkesterets klange, hvilket skaber en smuk, symfonisk oplevelse med nerve og nærvær.