Suspekt
Suspekt

Suspekt

Sindssyg Arena Tour

Jyske Bank Boxen

lørdag 21. november 2020 kl. 20:00

 Køb billet

Priser
Kat. 1: Kr. 565,- (sidde)
Kat. 2: Kr. 495,- (sidde + stå)
Kat. 3: Kr. 370,- (sidde)
Kørestol med ledsager: Kr. 495,-

Alle priser er inkl. gebyr og der er et limit på 10 billetter pr. kunde.

Billetter kan købes via Ticketmaster.dk og Billetsalg i MCH Herning Kongrescenter tel.nr. 9926 9999
Ingen reservationer, kun direkte salg.


Suspekt kommer til Jyske Bank Boxen

Vær opmærksom på at vi kun kan garantere for gyldigheden af billetter til koncerten, såfremt de er købt via de officielle salgskanaler som er Ticketmaster.dk, Livenation.dk og Billetsalg i MCH Herning Kongrescenter. 

De danske fans kan se frem til en aften med vildskab, hårde rytmer og beskidte rapmelodier til efteråret, når den populære danske gruppe Suspekt giver sin første koncert i Jyske Bank Boxen nogensinde. Der er lagt op til en lørdagsfest af de helt store, når tourbussen lægger vejen forbi Herning.

Suspekt står bag kæmpehits som ’Proletar’ og ’Hun blev bare så glad’ – og senest 2019-singlen ’Gonzo’, der dominerede sommerens hitlister.
Fredag 14. februar 2020 udgiver raptrioen fra Albertslund sit 7. album ’Sindssyge Ting’, som er afsættet for koncerten i Jyske Bank Boxen.

- Det to koncerter i Danmark bliver de største shows, vi har lavet til dato, og vi håber selvfølgelig på, at det er en oplevelse som vores supportere, nye som gamle, har lyst til at dele med os. Vi er en del af dem, og de er en del af os og vores musik, fortæller Suspekt-rapperen Emil Simonsen.

Tre år er der gået, siden Suspekt udgav deres seneste plade ’100% Jesus’, og netop denne treårige periode er afsættet for det kommende album ’Sindssyge Ting’.

- Albummet giver lytteren et indblik i alt det, vi har oplevet de sidste 3 år blandet op med hele livets surdej. Tilsat trommer og melodi, krydret med vanvid og videnskab. Vi er ude i nogle projekter, vi aldrig har rodet med før. 10 minutter lange seancer, gæsteoptrædener der vælter ind og ud mellem hinanden som Cameos i en Tarantino-film. Men mest af alt skal man nok forvente sig lyden af at gøre sig umage. Og jeg tror også, at man som lytter skal gøre sig umage. Aldrig har vi haft så mange idéer, hjælpende hænder og numre på tegnebrættet, forklarer Emil Simonsen, og Andreas Bai Duelund fortsætter:

- Det er en plade med sindssygt mange forskellige vibes. Det er næsten pladens mantra. Og det er måske også det, som har været den største udfordring. At samle alle disse vibes og idéer i ét rumskib. Det er derfor, pladen hedder ’Sindssyge Ting’. Den sindssyge musik, der er blandet sammen med sindssyge tekster i forskellige vibes lavet på forskellige oplevelser og mødet med forskellige mennesker, fortæller Andreas Bai Duelund. 

Gruppens medlemmer understreger, at albummet spænder bredere end tidligere udgivelser. Mens udgivelsen af ’Gonzo’ manifesterede en retning af fest og dumhed, er der desuden tracks på udgivelsen med mere dybde.
 

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer