Tina Dickow
Tina Dickow

Tina Dickow

Siddekoncert

MCH Herning Kongrescenter

lørdag 19. marts 2022 kl. 20:00

 Køb billet

Kr. 420,- 

Billetterne sælges via Ticketmaster.dk samt MCH Billetsalg, Østergade 37, 7400 Herning, tlf. 9926 9999.

Forlæng oplevelsen med spisning i Restaurant Teater Kælderen. 
Aftenens menu er Husets buffet eller tapas-anretning - du kan tilkøbe menu, når du køber billet.


Tina Dickow vender tilbage til Herning på dansk

Et kommende album på dansk er afsættet for den forårsturné, som hitmageren med den karakteristiske stemme og de skarpe tekster Tina Dickow drager på i 2022 med stop i Herning 19. marts.


I foråret 2022 bliver det midt- og vestjyske publikum blandt de første til at opleve en række nye Tina Dickow-sange live, når den jyskfødte sangerinde lægger vejen forbi MCH Herning Kongrescenter 19. marts 2022 med danske numre.

Tina Dickow, der har optrådt i MCH Herning Kongrescenter flere gange – senest i 2019, mærker en særlig forventningsglæde frem mod turnéen efter en lang nedlukning af kulturlivet:

- Jeg tror, at alle ved, at vi glæder os vanvittigt til at komme ud at spille. Og hvis bare publikum glæder sig halvt så meget, som jeg gør til, vi igen kan mødes på spillestederne, så kan det kun blive magisk. Og at det bliver i kølvandet på nyt album, gør det bare endnu mere spændende, lyder det fra hovedpersonen selv.

Dickow på dansk
Til forskel fra sangerindens tidligere udgivelser, der tæller kæmpehits som ’Open Wide’, ’Room With A View’ og ‘Nobody’s Man’, har Tina Dickow denne gang annonceret, at hun arbejder på sit første dansksprogede album:

- Vi skal spille spritnye sange på dansk, og der er flere grunde til, at de sange kommer nu. Jeg har savnet Danmark helt ubeskriveligt i den lange periode, hvor jeg ikke har kunnet rejse hjem, og følt mig mere dansk end nogensinde det sidste års tid. Og derudover føles det som et godt tidspunkt at tage et spring og prøve noget nyt frem for at søge tilbage til det gamle. Vi er et andet sted nu. Og jeg glæder mig til at mødes lige dér.

Koncerten med Tina Dickow kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 19. marts 2022.