De berørte gæster får mail med information.
Grundet Covid-19 restriktionerne er Tina Turner Tribute Show rykket til maj 2021. Ny dato er fredag 21. maj 2021 - berørte gæster får direkte besked pr. mail.
_________________________________________
’What’s Love Got to Do With It? – A Tribute to Tina Turner’ – sådan lyder titlen på den ultimative hyldestkoncert til Tina Turner, der kan opleves i MCH Herning Kongrescenter.
Hyldetsturnéen ’What’s Love Got to Do With It?’ har været udsolgt i Storbritannien i 2019, og nu er det blevet de danske fans’ tur til at opleve et brag af en koncert, når Tina Turners 50 år lange karriere skal fejres.
Publikum kan se frem til et energisk show i MCH Herning Kongrescenter, hvor alle Tina Turners største hits som blandt andre ’Proud Mary’, ’River Deep’, ’Simply The Best’, ’Private Dancer’, ’Nutbush City Limits’ og mange flere fremføres af det ti mand store liveband med talentfulde Elesha Paul Moses i front.
Tina Turner var ikonisk på mange måder både i hendes stemme, udseende og sceneoptræden. Med Elesha Paul Moses, der blandt andet er kendt fra The Voice og X Factor, i front kan publikum forvente at få leveret de legendariske Tina Turner-hits respektfuldt og så overbevisende, at man skulle tro, det var Tina Turner selv, der stod på scenen.
Der er altså lagt op til en aften med hyldest til én af de mest ikoniske artister i vor tid, høj energi og feel-good rock ’n’ roll i MCH Herning Kongrescenter fredag 21. maj 2021.
Showet er rykket fra torsdag 11. marts 2021 til fredag 21. maj 2021 kl. 20.00.
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Restaurant Teater Kælderen åbner kl. 17.00
Aftenens menu er Husets buffet kr. 275,-
Bordbestilling nødvendig på tlf. 9926 9927 eller pr. mail tk@mch.dk.
Der er teleslynge i salen. Da ikke alle pladser kan dækkes af teleslyngen, opfordrer vi gæster med behov for teleslynge, til at kontakte MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
Salen har mange trin samt pladser, der er svært tilgængelige for gangbesværede gæster eller gæster i kørestol.
Hvis du som gæst er gangbesværet eller bruger kørestol/rollator, anbefaler vi derfor, at du kontakter MCH Billetsalg på tlf. 9926 9999 inden dit besøg hos os. Så hjælper vi med information om adgang til salen.
Find alle buskøreplaner på midttrafik.dk
Se togtider på rejseplanen.dk
Se oplysninger om priser og billetter på mitarriva.dk og dsb.dk
Herning Taxa kan bestilles på tlf. 9712 0777
Østergade 37, Herning
Restaurant Teater Kælderen er et syngende spisehus. Her er mad, mennesker og musik i centrum. Du kan spise i restauranten og også kombinere med en oplevelse i MCH.
Bestil bord på tlf. 9926 9927 eller på tk@mch.dk
Se mere her