Restaurant Teater Kælderens buffet kr. 375,-
Lørdag 7. november 2026 kan du glæde dig til en ganske nærværende koncert i MCH Herning Kongrescenter, når TV-2 inviterer publikum tæt på til en semi-akustisk koncert, hvor både nye sange og klassiske favoritter får nyt liv. Aftenen byder på et siddende og intimt format, hvor sangene, historierne bag og nærværet står i centrum.
Efter udgivelsen af albummet “Som Om Vi Ikke Har Mere At Sige” og karrierens største headlinerkoncert i foråret 2025 er bandet klar til igen at møde publikum i et format, der giver plads til både eftertænksomhed, humor og musikalsk tilstedeværelse.
Siden dannelsen i 1980 har Steffen Brandt, Hans Erik Lerchenfeld, Sven Gaul og Georg Olesen været kernen i orkestret. Det gør dem til en sjældenhed på den danske musikscene: et band, hvor de samme fire medlemmer har holdt sammen i mere end fire årtier.
Gennem årene har bandet leveret et imponerende katalog af sange – heriblandt numre som ‘Bag Duggede Ruder’, ‘Alt Hvad Hun Ville Var At Danse’ og ‘De Første Kærester På Månen’, som har været med til at gøre bandet til et af landets mest populære. Og med en blanding af skarp samfundssatire, poetiske observationer og lune fortællinger om kærlighed og hverdagsliv har TV-2 skabt musik, der både får danskerne til at smile, tænke og skråle med.
Lørdag 7. november kan du se frem til et glædeligt genhør med bandets elskede kæmpehits samt nye sange i en nærværende koncertoplevelse, når de indtager scenen i MCH Herning Kongrescenter.
Lørdag 7. november 2026 kl. 20.00
Kl. 17.00: Restauranten Teater Kælderen åbner
Kl. 19.00: Billetsalget og baren åbner
Kl. 19.30: Dørene til salen åbnes
Kl. 20.00: Koncerten begynder
Kl. 22.30: Koncerten forventes at slutte
Teatersalen,
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Nummererede siddepladser
Restaurant Teater Kælderen åbner kl. 17.00.
Aftenens menu er Teater Kælderens populære buffet kr. 375,-
Det er ikke alle pladser, der er dækket af teleslyngen i salen. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
Salen har mange trin samt pladser, der kan være svært tilgængelige. Hvis du er gangbesværet, sidder i kørestol eller har særlige behov, er du velkommen til at kontakte MCH Billetsalg på tlf. 9926 9999.