Glæd dig til en musikalsk oplevelse fyldt med nostalgi, store følelser og ikoniske hits, når Whitney Houston-hyldestbandet ’The Greatest Love of All’ gæster MCH Herning Kongrescenter 14. april 2027.
I centrum står den internationalt anerkendte sangerinde Belinda Davids, der med sin imponerende stemme og stærke scenetilstedeværelse hylder en af pophistoriens største sangere: Whitney Houston. Frontsangeren er kendt fra blandt andet Britain’s Got Talent og BBC-programmet Even Better Than the Real Thing, hvor hendes fortolkninger af Whitneys sange har begejstret både publikum og anmeldere.
Glædeligt genhør med fængende ørehængere
Du kan se frem til en nostalgisk oplevelse, hvor nogle af Whitney Houstons mest elskede sange bringes til live. Glæd dig blandt andet til klassikere som ‘I Wanna Dance with Somebody’, ‘I Will Always Love You’, ‘How Will I Know’, ‘One Moment in Time’ og selvfølgelig ‘Greatest Love of All’.
En storslået koncertoplevelse
Belinda Davids ledsages af sit liveband og korsangere, og koncerten er iscenesat med flot lyd, lys- og sceneproduktion, der understøtter de store musikalske øjeblikke. Resultatet er en smuk og stemningsfuld hyldest til Whitney Houstons musikalske arv.
Glæd dig til en aften fyldt med stærke vokalpræstationer, uforglemmelige popklassikere og masser af fællessang, når ’The Greatest Love of All’ indtager MCH Herning Kongrescenter 14. april 2027.
Onsdag 14. april 2027 kl. 20.00
Kl. 19.00: Foyer, MCH billetsalg og baren åbner
Kl. 20.00: Koncerten begynder
Kl. 22.30: Koncerten forventes at slutte
Der er pause undervejs i koncerten
Koncertsalen,
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Nummererede siddepladser
Det er ikke alle pladser, der er dækket af teleslyngen i salen. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
Salen har mange trin samt pladser, der kan være svært tilgængelige. Hvis du er gangbesværet, sidder i kørestol eller har særlige behov, er du velkommen til at kontakte MCH Billetsalg på tlf. 9926 9999.