Tophåndbold og MCH A/S har forlænget samarbejdet om herrernes Final4 med yderligere tre år. Det betyder, at Jyske Bank Boxen fortsat vil danne rammen om en af dansk håndbolds største begivenheder – næste gang den 14.-15. februar 2026, hvor multiarenaen lægger gulv til turneringen for syvende gang.
Jyske Bank Boxen er en drømmearena for både spillere og fans, og den massive opbakning, vi har set gennem årene, hvor arenaen ofte har været tæt på udsolgt, vidner om, at herrernes Final4 er blevet en fast del af den danske sportskalender.
’’Den massive opbakning fra både fans og klubber fortæller os, at der er store forventninger til det set-up, der er omkring herrernes Final4. Derfor handler det om både at fastholde det høje niveau og løbende forny os, så vi fortsat kan engagere både fans, klubber og partnere. Vi har en klar ambition om at styrke og videreudvikle herrehåndbolden i Danmark – både sportsligt og kommercielt, og at kunne afholde Final4 i Jyske Bank Boxen er en vigtig brik i den strategi’’, siger Thomas Christensen, direktør i Tophåndbold. Han fortsætter:
’’Vi ved, hvad vi har – og vi ved, hvor vi vil hen. Final4 skal være et flagskib for dansk håndbold, og det kræver både stærke samarbejder og store ambitioner. Derfor ser vi frem til tre nye år, hvor vi sammen med MCH og Herning Kommune kan hæve ambitionsniveauet og forme fremtiden for Final4.’’
Billetter til klubsektioner sælges direkte via de respektive klubber. Mere info herom når klubberne kendes 18. december 2025.
Lørdag 14. februar 2026
12.00 Dørene til Jyske Bank Boxen åbner
13.30 Semifinale 1
16.00 Semifinale 2
Søndag 15. februar 2026
12.00 Dørene til Jyske Bank Boxen åbner
13.30 Bronzekamp
16.00 Finale
Jyske Bank Boxen
Kaj Zartows Vej 7
7400 Herning
ARRANGØR
Divisionsforeningen Håndbold
WEBSITE
Tophaandbold.dk
Find alle buskøreplaner på midttrafik.dk
Se togtider på rejseplanen.dk
Se oplysninger om priser og billetter på gocollective.dk og dsb.dk
Der kører tog fra Herning Station til Messecenter Herning St. (5 min. gang fra Jyske Bank Boxen) hver time
Herning Taxa bestilles på tlf.: 9712 0777