Sport 2021
Sport 2021

Sport 2021

Sportens prisuddeling

Jyske Bank Boxen

lørdag 8. januar 2022 kl. 21:00

 Køb billet

Siddeplads:                      Kr. 400,-
Børn under 12 år:           Kr. 200,-
Kørestol med ledsager: Kr. 400,-

Alle priser er inkl. gebyr

Billetterne sælges via Ticketmaster.dk samt MCH Billetkontor Østergade 37 og tlf.: 99269999


Sportens prisuddeling er tilbage i Jyske Bank Boxen

Året 2021 har været et ekstraordinært sports-år med OL, EM i fodbold, danske verdensmestre og en stribe toppræstationer – så der er meget at fejre, når Jyske Bank Boxen efter en corona-pause igen danner rammen om den traditionsrige hyldest til idrætten: Sport 2021.


Lørdag 8. januar 2022 byder DR, DIF, Team Danmark, Sport One og MCH hele Danmark velkommen i Jyske Bank Boxen til Sport 2021 til den traditionsrige uddeling af årets største sportspriser og hyldest til de mange idrætsfolk, der har været med til at gøre 2021 til et stort og mindeværdigt sports-år. 

Jyske Bank Boxen danner igen rammen om festlighederne, der har fundet sted i Herning siden år 2000 med undtagelse af sidste år, hvor coronaen forhindrede at samle mange mennesker.
Det glæder ledelsen i MCH, at traditionen nu kan genoptages.
- Vi elsker mesterskaber og vi elsker at have gæster. Derfor er det en særlig glæde igen at danne rammen om sportens traditionsrige gallashow.
Samtidig glæder vi os over, at vi nu fortsætter det gode samarbejde med DR, DIF, Team Danmark og Sport One,
siger Georg Sørensen, administrerende direktør i oplevelseskoncernen MCH A/S, der omfatter Jyske Bank Boxen. 

Også Anders Kern Boje, Underdirektør i DR Nyheder der er ansvarlig for sporten i DR, ser frem til Sport 2021, der sendes live på DR1, lørdag 8. januar 2022.
- Mere end måske nogensinde har vi i år oplevet, hvordan sporten samler nationen og der har været meget at samles om i år.
Derfor ser vi frem til sammen med hele Danmark at hylde sporten i den bedste sendetid efter nytår,
siger Anders Kern Boje, der også glæder sig over at være tilbage i de vante rammer i Jyske Bank Boxen. 

Sport 2021 byder udover hyldest til sporten også på masser af fantastisk livemusik, der ligesom de festklædte værter vil blive offentliggjort senere.
 

Fakta
Sportens Prisuddeling arrangeres i et samarbejde mellem 
DR – DIF – Team Danmark – Sport One og MCH
Showet blev afholdt første gang i den runde hal B i Messecenteret i år 2000 og har siden 2010 været afholdt i Jyske Bank Boxen. 

 

Her på siden oplyses løbende hvem der bliver værter, hvilke priser der uddeles mv.