World Cup Herning 2019
World Cup Herning 2019

World Cup Herning 2019

Jyske Bank Boxen

onsdag 16. oktober - søndag 20. oktober




I et stærkt samarbejde mellem Dansk Varmblod, Dansk Ride Forbund og Equitour Danmark kommer Jyske Bank Boxen til at danne rammen om et internationalt dressur- og springstævne i uge 42 fra onsdag 16. oktober til søndag 20. oktober 2019. Det store stævne byder på verdensklasse ridning med mindeværdige oplevelser

Omdrejningspunktet for det store World Cup stævne i Jyske Bank Boxen er sæsonåbningen af FEI World Cup i dressurturneringen, hvor nogle af verdens bedste dressurryttere samles i Herning for at dyste om vigtige point. World Cup-kvalifikationen krydres med Almased Dressage Amateurs klasse i dressur samt et stort internationalt springstævne med CSI***og CSI*.

Derudover er der finale i Nord-Vest Box Stil Cup samt Show Night om lørdagen. 

Endvidere kan du besøge World Cup-messen – alt til hest & rytter - helt gratis. Messen finder sted i hal M i MCH Messecenter Herning og vil rumme stande med alt fra ride- og hesteudstyr til foder, trailere og staldinventar mv. Messen er åben torsdag 17. oktober – søndag 20. oktober og der er gratis indgang

Vi glæder os til nogle herlige hestedage igen i Herning. Du kan læse mere på www.worldcupherning.dk

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer