ved bestilling inden 1/9 2025 (Normalpris: 1.195,-)
Ved spørgsmål eller forespørgsler, kontakt venligst vores billetsalg på:
Billetsalg@mch.dk eller tlf. 99 26 99 99
Årets Julefrokost 2025 vender tilbage til MCH Herning Kongrescenter, og som altid bliver det både sjovt og nemt med alt inkluderet.
Vi sørger således for hele pakken med alt fra en lækker julemenu til standup i topklasse og dansevenlig livemusik. Komikere fra toppen af den danske standup-scene, Thomas Warberg og Lars Hjortshøj, sørger for grin og godt humør under maden, der er DJ hele aftenen, og efter maden spiller vores dygtige husorkester op til dans.
Billetten til Årets Julefrokost inkluderer en julemenu med juleklassikere og moderne fortolkninger af julens kolde og lune favoritter. Til dessert venter vores hjemmelavede risalamande med kaffe og te og lækre julegodter. Og bare rolig – kan du spise mere, slutter aftenen med natmad fra pølsevognen. Det hele serveres i en ad libitum-pakke med øl, vin, vand, saft og Somersby Cider hele aftenen fra salens barer. I tillæg kan der forudbestilles et bredt udvalg af snaps, spiritus, shots og lignende, som stilles klar på bordet ved ankomst.
Årets Julefrokost 2025 i Herning er både for virksomheder og private selskaber, så uanset om I er en flok festlige kolleger eller juleglade venner, vil vores dedikerede team tage sig af alt det praktiske og vise jer til jeres bord ved ankomst. Der laves en bordplan for hver aften, og alle selskaber placeres samlet, så I kan dele oplevelsen sammen. Uanset hvor stor en flok I er, skal I ikke bekymre jer om noget. Det eneste, I skal, er at vælge dato, og så står vi for resten!
Årets Julefrokost 2025 i MCH Herning Kongrescenter foregår følgende dage:
Fredag d. 28. november 2025
Lørdag d. 29. november 2025
Fredag d. 5. december 2024
Lørdag d. 6. december 2024
Kl. 18.00: Dørene åbner, spisning begynder og underholdning ved komikere løbende.
kl. 22.00: MCH's husorkester spiller op til dans
kl. 23.00: Natmad
Kl. 01.00: Tak for i aften
Med forbehold for ændringer
Koncertsalen, MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Der laves en bordplan for hver aften.
Pladser anvises ved ankomst.
Vores kokke sammensætter en lækker julemenu bestående af juleklassikere og moderne fortolkninger af julens favoritter.
Der serveres en kold anretning, en hovedret bestående af flere lune serveringer, lidt sødt m. kaffe/te til dessert samt natmad fra pølsevognen.
Den endelige menu offentliggøres i løbet af efteråret.
Vi tilbyder også en vegansk, vegetarisk og gluten-/laktosefri menu.
Det er muligt at tilkøbe en drinkspakke til kr. 295,- pr. pers., der inkluderer drinks ad libitum hele aftenen.
Udvalget vil bestå af 5 færdigblandede drinksvarianter, hvor der vil være noget for enhver smag med både klassiske og moderne drinks. Drinkspakken skal bestilles af hele selskabet og forudbestilles. På aftenen er det muligt at hente max. 4 drinks ad gangen.
Kontakt MCH Billetsalg på billetsalg@mch.dk for tilkøb af drinkspakke.
Vi tilbyder tilkøb af snaps, shots, drinksbilletter, velkomstdrink, spiritus mm.
De forudbestilte drikkevarer og drinksbilletter står klar på bordet ved ankomst.
Drinksbilletter skal forudbestilles og sælges ikke på aftenen.
Der kan også købes øvrige drikkevarer, der ikke er inkluderet i ad libitum, i baren på aftenen.
Der kan på forhånd laves en aftale om "åben regning" i baren, hvor aftenens køb betales pr. faktura. Kontakt vores restaurant senest 8 dage før arrangementsdatoen på restauranten-kc@mch.dk for at lave en aftale.
Reservationen er uforpligtende frem til 15 dage før arrangementsdatoen, herefter betragtes reservationen som bindende.
Betaling og endeligt antal skal være os i hænde senest 15 dage før arrangementsdatoen – gerne før. Tilkøbes billetter med færre end 15 dage til arrangementsdatoen foretages direkte betaling eller straksoverførsel.
Ved nedjustering af antal ml. 15 og 8 dage til arrangementsdatoen betales 50% af billetprisen. Ved nedjusteringer med færre end 8 dage til arrangementsdatoen betales fuld pris.