Bortførelsen fra Seraillet
Bortførelsen fra Seraillet

Bortførelsen fra Seraillet

En af Mozarts mest populære operaer

MCH Herning Kongrescenter

tirsdag 3. marts 2020 kl. 19:30

 Køb billet

Løssalgspris: kr. 400,-

Abonnementssalget er i gang.
Hvis ønske om abonnement, kontakt MCH Billetsalg, tlf. 9926 9708.

 

 


Bortførelsen fra Seraillet

En af Mozarts mest populære operaer

Bortførelsen fra Seraillet udforsker den fascinerende og komplekse konstellation af kærlighed og had: To kvinder er fængslet af den mægtige Bassa Selim i Seraillet – hans mystiske harem – mens deres partnere forsøger at befri dem. Men ønsker disse kvinder virkelig at undslippe? Eller har de fundet noget i orienten, som de aldrig havde drømt om før?
I et fornemt palads i Tyrkiet holdes den unge, engelske frøken Konstanze og tjenestefolkene Blonde og Pedrillo fanget af den magtfulde Bassa Selim. De tre blev taget til fange af pirater og solgt til Selim, der nu har kastet sin kærlighed på Konstanze.


Selim har givet Blonde som slavinde til sin haremsvogter Osmin, der må indse, at det ikke er let at få en frihedsvant englænder til at makke ret. Mens Konstanze og Blonde hver især har travlt med at affeje deres stadigt mere frustrerede fangevogteres tilnærmelser, opdager Pedrillo, at Konstanzes forlovede, adelsmanden Belmonte, er kommet for at befri dem alle.
Pedrillo smugler Belmonte ind i paladsets have, og deres fælles flugtplan er lige ved at lykkes, da de bliver opdaget og overgivet til Selims nåde. Bedre bliver det ikke af, at Selim opdager, at Belmonte er søn af den mand, der tvang Selim i landflygtighed for år tilbage.


Heldigvis viser det sig i sidste øjeblik, at Selim ikke er så hårdhjertet som sit rygte og hellere vil tilgive end føre gammelt had videre.
Opera i 3 akter. Førsteopførelse 16. juli 1782 på Burgtheater i Wien.
Synges på tysk med danske overtekster.
Gratis introduktion ved lektor Aage Christiansen kl. 18.30

Musik: Wolfgang Amadeus Mozart
Libretto: Johann Gottlieb Stephanie den yngre med ny dialog af Philipp Kochheim
Instruktør: Philipp Kochheim
Dirigent: Claus Efland
Scenograf: Emily Bates
Kostumedesigner: Mathilde Grebot
Lysdesigner: Ib Asp
Medvirkende: Lina Johnson/Clara Thomsen (Konstanze), Alexander Geller/Bo Kristian Jensen (Belmonte),  Silvia Micu/Marielle Murphy (Blonde), Andrew Dickinson/Conny Thimander (Pedrillo), Hakan Tirasoglu (Osmin), Christoph Gareisen (Bassa Selim)
Orkester: Aalborg Symfoniorkester
Producent: Theater Münster og Den Jyske Opera

Arrangør: Herning Teater
herningteater.dk - herningteater@mail.dk

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer