Restaurant Teater Kælderens
Burger med sprøde pommes kr. 185,-
Med sin vanlige selvironi og skarpe observationer tager Christian Fuhlendorff publikum med på en vild rejse ind i sin kringlede hjerne, når han besøger MCH Herning Kongrescenter fredag 5. februar 2027.
I sit spritnye show ’Hverdagshelt’ tager han fat i det mærkelige voksenliv og deler gavmildt ud af sine iagttagelser fra livet med børn, parforhold, arbejde, de unge kollegaers Tinder-historier og drømmen om bare ti minutters fred på toilettet.
Glæd dig til at blive inviteret ind i Fuhlendorffs karakteristiske livsvisdom, mens han giver en status på sit liv anno 2027 og undrer sig over, hvornår han blev den gamle?
“Der er det der øjeblik, ikke? Hvor du indser, at lægen er yngre end dig. Politibetjenten, der stopper dig, begyndte i folkeskolen, da du selv gik ud. Og en fra din gamle klasse er blevet noget så gammelt og støvet som minister. Og du tænker: Hvornår skete det? Hvornår blev jeg den gamle i rummet? Og det værste er… jeg gjorde ingenting. Jeg dukkede bare op, og pludselig var jeg 44,” fortæller han.
Med ’Hverdagshelt’ fuldender Christian Fuhlendorff sin succesfulde onemanshow-trilogi, der begyndte i 2021 med ’Der er sjovt’ og efterfulgtes af ’Ærligt talt’ i 2024. Fælles for de tre shows er, at der ikke er nogen ”rejse”, rød tråd eller nogle budskaber, men til gengæld masser af grin.
Det bliver ærligt og sjovt, og du kan glæde dig til at grine igennem fredag 5. februar 2027 i MCH Herning Kongrescenter.
Fredag 5. februar 2027 kl. 20.30
Kl. 19.30: Foyer, MCH billetsalg og baren åbner
Kl. 20.00: Dørene til salen åbner
Kl. 20.30: Showet begynder
Kl. 21.45: Showet forventes at slutte
Der er ikke pause undervejs i showet
Teatersalen,
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Restaurant Teater Kælderen åbner kl. 17.00
Aftenens menu er Restaurant Teater Kælderens burger med sprøde pommes kr. 185,-
Nummererede siddepladser
Det er ikke alle pladser, der er dækket af teleslyngen i salen. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
Salen har mange trin samt pladser, der kan være svært tilgængelige. Hvis du er gangbesværet, sidder i kørestol eller har særlige behov, er du velkommen til at kontakte MCH Billetsalg på tlf. 9926 9999.