Melodi Grand Prix 2019
Melodi Grand Prix 2019

Melodi Grand Prix 2019

Jyske Bank Boxen

lørdag 23. februar 2019 kl. 20:00

 Køb billet

Kategori A siddeplads: Kr. 465,- inkl. gebyr
Kategori B siddeplads: Kr. 415,- inkl. gebyr
Kategori C siddeplads: Kr. 315,- inkl. gebyr
Kategori D siddeplads med begrænset udsyn: Kr. 215,- inkl. gebyr

Kørestole inkl. gratis ledsager: Kr. 415,- inkl. gebyr. 

Ved gruppesalg over 30 stk. kontakt tlf.: 3520 6262

Billetterne sælges via DRbillet.dk samt MCH Herning Kongrescenters billetsalg


Dansk Melodi Grand Prix vender tilbage til Herning i 2019

Vindmaskiner, pop-musik og glade dage venter forude, når Herning Kommune igen er Årets Grand Prix By, og Jyske Bank Boxen danner ramme om Dansk Melodi Grand Prix 2019 lørdag 23. februar. Lørdagen efter, 2. marts, er det børnenes MGP, der skal fylde multiarenaen.

Det er en aftale mellem DR, MCH og Herning Kommune, der sikrer, at Dansk Melodi Grand Prix 2019 atter skal holdes i Herning.

En succes vender tilbage

Dansk Melodi Grand Prix og Herning har stolte fælles traditioner, og 2019 er det femte gang Herning er vært for Dansk Melodi Grand Prix.

- I Herning ser vi frem til igen at være værter for den folkefest som Melodi Grand Prix er. Kombinationen DR, MCH og Herning har altid været en garanti for et godt show, og i Herning Kommune vil vi som Årets Grand Prix By 2019 yde vores for at gøre Dansk Melodi Grand Prix og MGP til en mindeværdig event for alle kommunens indbyggere uanset alder, siger Lars Krarup, borgmester i Herning Kommune.

Senest var Herning Årets Grand Prix By i 2017. Her blev der arrangeret mere end 70 forskellige aktiviteter for borgerne rundt omkring i kommunen som en del af Grand Prix festen.

I 2019 gentager Herning Kommune succesen og inviterer til aktiviteter for eksempelvis kulturinstitutioner, skoler, daginstitutioner og ældrecentre i hele Herning Kommune. Derudover inviteres lokale interessenter som museer, detailhandel, restaurationer og uddannelsesinstitutioner til at blive en del af festen.


Fakta:

Dansk Melodi Grand Prix 2019 holdes lørdag 23. februar i Jyske Bank Boxen og vises direkte på DR.

Herning og MCH har fire gange tidligere været vært for Melodi Grand Prix:
2001 - Vinder: Rollo & King – ”Der står et billed’ af dig på mit bord” (nummer 2 i ESC)
2009 - Vinder: Brinck – ”Believe Again” (nummer 13 i ESC)
2013 - Vinder: Emmelie de Forest -  ”Only Teardrops” (Vinder af ESC)
2017 - Vinder: Anja - ”Where I am”” (nummer 20 i ESC)

Følg alle nyhederne om Dansk Melodi Grand Prix på dr.dk/grandprix 

Se et gensyn med vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2018 nedenfor.

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer