Abonnementspris: kr. 200,-
Bestil abonnement her
i MCH Billetsalg eller på tlf. 9926 9999.
Den har det hele, Alexandre Dumas’ klassiske fortælling ’De tre Musketerer’: Intriger, imponerende fægtescener, kærlighed, komik, ondskabsfulde skurke og ægte helte. De tre ædle musketerer, Porthos, Athos og Aramis, som er franske elitesoldater ”with a license to kill”, opdager et gement komplot, der skal vælte den franske trone. De tager den unge D’Artagnan under deres vinger, og i fællesskab kaster de fire helte sig ud i en ærefuld kamp for at afsløre komplottet og redde ikke bare den franske trone og Dronning Annas ære og ægteskab, men hele Europas fremtid.
I denne svær(d)vægter af en forestilling med fuld scenografi, lys og kostumer spilles, synges og danses alle roller af Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen.
Det samme hold har tidligere produceret lattersucceserne ’Elverhøj’, ’Dracula – en kisteglad grinebider’ og ’Svend, Knud og Valdemar – synger på sidste vers’. Anmelderne har blandt andet kaldt disse forestillinger for historie med et stænk Monty Python, en knivspids opera, lidt operette og en sjat musical.
Forvent en morsom, musikalsk musketer-oplevelse i MCH Herning Kongrescenter 7. marts.
Idé, gendigtning og instruktion: Hans Dueholm, Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen
Musikalsk ledelse: Allan Dahl Hansen
Medvirkende: Hans Dueholm, Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Allan Dahl Hansen
Producent: Figaros og Den Ny Opera
Tirsdag 7. marts 2023 kl. 19.30
Fri placering ved 4-mands caféborde.
Varighed: Se www.herningteater.dk
Kl. 18.30: Dørene til Kongrescentret åbner
Kl. ca. 19.00: Dørene til salen åbner
Kl. 19.30: Forestillingen begynder
Koncertsalen v/caféborde, MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Besøg Herning Teaters hjemmeside her.
Det er ikke alle pladser, der er dækket af teleslyngen i salen. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.