Elverhøj - men tonen er lav
Elverhøj - men tonen er lav

Elverhøj - men tonen er lav

Musikalske fiksfakserier med glimt i øjet

MCH Herning Kongrescenter

onsdag 22. april 2020 kl. 19:30

 Køb billet

Løssalgspris: kr. 240,-

Løssalget begynder onsdag 29. maj kl. 10.00

Abonnementssalget er i gang.
Hvis ønske om abonnement, kontakt MCH Billetsalg, tlf. 9926 9708.


Elverhøj – men tonen er lav
Musikalske fiksfakserier med glimt i øjet

Nogen vil sikkert kalde dem rablende gale eller en dansk udgave af Monty Python. I denne forestilling kaster Figaros sig over et af dansk teaterhistories klenodier, nemlig nationalforestillingen Elverhøj med undertitlen: men tonen er lav.
Originalplottet lyder således: Grev Walkendorf har ladet to børn bytte for egen vindings skyld. Han udgiver sin spæde broderdatter for at være Elisabet Munk, og en bondekone får mod en net sum penge den lille Elisabet i sin varetægt, men en aften forlader hun den lille ved elverhøjen. Mor Karen kommer forbi stedet, hun tager barnet med sig hjem, og i den fattige hytte opdrages nu den adelsfødte Elisabet Munk, der nu kaldes Agnete.
Hun vokser op til at være en smuk jomfru, og rygterne på egnen sætter hende i forbindelse med elverfolket. Ved elverhøjen har hun mødt den ædle ridder Ebbesen, der kommer til at elske hende. Men han skal – mod sin vilje – holde bryllup med jomfru Munk på Højstrup (altså med det forbyttede barn). Kong Chr. 4 har befalet det! 
Uventet kommer kongen til Tryggevælde og hører om sagnet, der siger, at han ikke tør gå over åen og ind i Elverkongens rige. Men kongen går over åen med ordene: ”Vel er jeg ikke Cæsar, og vel er dette ikke Rubicons bølger, men dog siger jeg: Jacta est alea.” 
Figaros opdaterede udgave af Elverhøj får stort set samme dramatiske forløb, men den revideres kraftigt af Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Rasmus Krogsgaard og Allan Dahl Hansen, ligesom der tilsættes mere musik og komik. Det kan heller ikke undgås, at en forbryderbande blander sig, både i ouverturen til Elverhøj og i selve handlingsforløbet.

Manuskript: Frit efter Johan Ludvig Heiberg
Idé og instruktion: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Rasmus Krogsgaard
Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Rasmus Krogsgaard, Allan Dahl Hansen
Musikalsk ledelse: Allan Dahl Hansen
Producent: Figaros og Den Ny Opera

Arrangør: Herning Teater
herningteater.dk - herningteater@mail.dk

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer