Fra regnormenes liv
Fra regnormenes liv

Fra regnormenes liv

MCH Herning Kongrescenter

onsdag 27. september 2023 kl. 19:30

 Køb billet

Løssalgspris: kr. 295,-

Abonnementspris: kr. 220,-

Bestil abonnement her 

UDVID OPLEVELSEN MED:

Restaurant Teater Kælderens buffet kr. 295,- eller Husets burger med sprøde pommes kr. 165,- 

Køb spisning nedenfor


Ellen Hillingsø og Lisbet Lundquist m.fl. spiller kammerspil om H.C. Andersen i Herning

Nu kan du opleve det anmelderroste teaterstykke ’Fra regnormenes liv’, skrevet af den internationalt anerkendte svenske forfatter P.O. Enquist, i MCH Herning Kongrescenter.

Skuespillet skildrer et dramatisk natligt opgør mellem forfatteren H.C. Andersen og skuespillerinden Johanne Luise Heiberg. H.C. Andersen har søgt tilflugt i det fine, Heibergske hjem efter en uheldig optræden: Han tabte uheldigvis sit gebis, mens han holdt en hyldesttale for selveste kongen og hans grevinde. Han er skamfuld og flov og søger trøst hos ægteparret Johanne Luise og Johan Ludvig Heiberg, som er de to spydspidser i den kulturelle elite, som Andersen så brændende ønsker at blive en del af. Men Johanne møder den triste Andersen med hån og rendestenssprog, og hun nedgør ham. Det skønmalede portræt af tidens mest feterede skuespillerinde krakelerer, efterhånden som aftenen skrider frem. 

Teaterstykkets titel henviser til fru Heibergs barndom, hvor hun samlede regnorme op og vaskede mudderet af deres slimede kroppe, så de blev helt rene og fine. Men renskurede og i det stærke lys døde de.

Fru Heiberg og H.C. Andersen er begge trukket op af deres barndoms muddergrøft, og selvom denne aften akkompagneres af Johannes uforstående ægtemand og en sjofel, skaldet gamling, så bliver mødet mellem de to skyggebørn Hans Christian og Johanne uforglemmeligt.

På scenen kan du opleve de erfarne og anmelderroste skuespillere Ellen Hillingsø, Ole Lemmeke, Michael Moritzen og Lisbet Lundquist

Det er en kamp om kunst og kærlighed. 

Gå ikke glip af denne flotte forestilling fra Folketeatret i København.

Medvirkende: Ellen Hillingsø, Ole Lemmeke, Michael Moritzen og Lisbet Lundquist
Manuskript: P.O. Enquist
Oversættelse: Frederik Dessau
Instruktion: Kasper Wilton
Scenografi: Kim Witzel
Kostumedesign: Line Bech
Danseinstruktion: Jeanette Binderup-Schultz
Producent: Folketeatret

Arrangør: Herning Teater
herningteater.dk - herningteater@mail.dk