Næste års store MCH-egenproduktion bliver den anerkendte rockmusical 'Hair', der opsættes 3.-27. april 2025 i MCH Herning Kongrescenter. Det bliver musicalstjernen Teit Samsø i hovedrollen som den frisindede hippie Berger, og Melodi Grand Prix-stjernen SABA kan ligeledes opleves, når hun synger flere af de ikoniske sange i forestillingen.
Musicalen ’Hair’ bliver nummer 30 i rækken af egenproducerede musicals i MCH, og der venter publikum en visuel oplevelse ud over det sædvanlige til april 2025. Den ikoniske musical rummer hits som 'Let the Sunshine In', 'Aquarius' og 'Easy to Be Hard', der med garanti vil genoplive stemningen fra 1960’erne med fælleskab og frihedstrang som nogle af de store omdrejningspunkter i en aktuel og eviggyldig fortælling om kampen for fred og lykke.
I MCH-egenproduktionen af 'Hair' er det Teit Samsø, som spillede Benny i 'Midt om natten' og Galileo i 'We Will Rock You', der skal spille hovedrollen som den frisindede hippie Berger, som i selskab med Claude, Sheila og de øvrige i gruppen af hippier sætter spørgsmålstegn ved den måde, vores verden er indrettet på.
Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2024, Saba, gør Teit Samsø selskab i egenproduktionen. Og helt ny på musicalscenen er Saba ikke - hun har tidligere spillet med i Østre Gasværk Teaters opsætning af ’Hair’ i 2023, hvor hun overtog en rolle for sin gravide tvillingesøster, og hun har dermed ganske relevant musicalerfaring at trække på. Melodi Grand Prix-stjernen glæder sig til at være en del af MCH’s musicalteam:
- Det var ikke svært at sige ja. ’Hair’ er en dejlig, vild og sjov forestilling, og den første jeg lavede. Det bliver også dejligt at komme lidt hjem - jeg har masser af gode minder fra Herning.
I rollen som Claude får Teit og Saba selskab af Thor Vestergaard, som spillede hovedrollen som Mick i den seneste udgave af ’Shubidua the Musical’, der spillede for fulde huse i MCH Herning Kongrescenter i 2022. Derudover medvirker danseren Eddy Nini, som i 2015 fik en flot andenplads i talentprogrammet ’Danmark har talent’ sammen med sin bror, i rollen som Hud
Musicalen 'Hair' blev skabt på Broadway af Gerome Ragni og James Rado og skildrer tressernes kontraster mellem den fredselskende og mangfoldige hippiekultur og Vietnamkrigens rædsler. Musicalhits fra forestillingen tæller blandt andre 'Let the Sunshine In', 'Aquarius' og 'Easy to Be Hard', som er skrevet af Galt MacDermot. Musikken fra 'Hair' vandt en Grammy i 1969, hvor forestillingen samtidig var nomineret til den prestigefyldte Tony Award for 'Bedste forestilling'.
Siden premieren i 1967 har musicalen gennem årene i forskellige opførelser spillet for millionvis af publikummer, og for nylig har forestillingen blandt andet spillet for 85.000 i Stokholm i Sverige og efterfølgende på arenatur i hele landet.
MCH-egenproduktionen af ’Hair’ har premiere 3. april 2025 og spiller til 27. april i MCH Herning Kongrescenter.
Torsdag 3. april 19.30 (PREMIERE)
Fredag 4. april 19.30
Lørdag 5. april 19.30
Søndag 6. april 15.00
Tirsdag 8. april 19.30 (LUKKET FORESTILLING)
Onsdag 9. april 19.30
Torsdag 10. april 19.30
Fredag 11. april 19.30
Lørdag 12. april 19.30
Søndag 13. april 15.00
Onsdag 23. april 19.30
Torsdag 24. april 19.30
Fredag 25. april 19.30
Lørdag 26. april 19.30
Søndag 27. april 15.00
PRISER (inkl. gebyr)
VIP WEEKEND (fre/lør) 720,- incl. NemPause, Goodiebag, Program og Garderobe
VIP HVERDAG (søn-tors) 595,- incl. Goodiebag, Program og Garderobe
De første 20 solgte VIP-pladser pr. dag udløser en gratis rundvisning på scenen efter forestillingen (dog ikke 3. april og 27. april)
Kat. A: Kr. 495,- (Fre-lør 520,-)
Kat. B: Kr. 445-
Kat. C: Kr. 395,-
PLADSER
Nummererede siddepladser
Restaurant Teater Kælderen er åben alle spilledage fra kl. 17.00, og menuen er
Teater Kælderens overdådige buffet kr. 375,- og Restaurant Teater Kælderens Burger med sprøde pommes frites kr. 185,-
Køb spisning her
NEM PAUSE
Fri bar i pausen inkl. øl, sodavand, rød- og hvidvin, isvand, kaffe/te samt lidt snacks kr. 110,-.
Forudbestil online eller i billetsalg inden showet starter her
Obs! NemPause indgår i VIP WEEKEND
RUNDVISNING
Få en eksklusiv oplevelse, når projektleder og kapelmester, Rasmus Steenberg, fortæller om forestillingen og viser rundt bag scenen efter forestillingen. Køb rundvisning her
Obs! De første 20 VIP-kunder får rundvisning med.
STED
Teatersalen, MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37, 7400 Herning
Det er ikke alle pladser, der er dækket af teleslyngen i salen. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9708 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
Salen har mange trin samt pladser, der kan være svært tilgængelige. Hvis du er gangbesværet, sidder i kørestol eller har særlige behov, er du velkommen til at kontakte MCH Billetsalg på tlf. 9926 9999.
MCH Herning Kongrescenter
Fuldend din oplevelse i MCH Herning Kongrescenter med en velsmagende menu i Restaurant Teater Kælderen. Her er mad, mennesker og musik i perfekt harmoni. Det er stedet, hvor samtaler blomstrer i hyggelige omgivelser, mens I forkæler smagsløgene og nyder hinandens selskab.
Restaurant Teater Kælderen byder på kulinariske oplevelser med både gastronomi og sang i den hyggelige og intime restaurant. Tjenerne giver jer en syngende oplevelse og sørger for, at I når jeres arrangement i MCH Herning Kongrescenter efter middagen.
Se mere her