Glæd dig til en aften fyldt med skarpe punchlines og ærlig humor, når Liam indtager scenen i MCH Herning Kongrescenter lørdag 10. april 2027 med sit nye standupshow “SKAMLØST”. Efter en bragende succes med sin første tour er han klar til at tage publikum med på endnu en hæsblæsende rejse gennem livets op- og nedture – med latteren i centrum.
“SKAMLØST” er standup, når det er bedst: personligt, ufiltreret og overraskende. Liam deler ud af sit liv som offentlig person og far til tre, hvor hverdagen byder på alt fra kaos til kærlighed og masser af selvironi. Med rødder i både Disney og gangsta-rap favner showet bredt og rammer lige i grinemusklerne.
Selvom Liam i mange år har været et kendt navn på den danske musikscene, har han hurtigt markeret sig som en stærk komiker. Med erfaring fra både open mics og tidligere turnéer tør han godt love et show, der er lige så befriende, som det er morsomt.
Oplev Liam live på standup-scenen i MCH Herning Kongrescenter lørdag 10. april 2027 til en aften, hvor intet er for helligt, og hvor latteren er garanteret.
Lørdag 10. april 2027 kl. 20.30
Kl. 19.30: Billetsalget og baren åbner
Kl. 20.00: Dørene til salen åbner
Kl. 20.30: Showet begynder
Kl. 22.00: Showet forventes at slutte
Der er ikke pause undervejs i forestillingen
Koncertsalen,
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Nummererede siddepladser
Det er ikke alle pladser, der er dækket af teleslyngen i salen. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
Salen har mange trin samt pladser, der kan være svært tilgængelige. Hvis du er gangbesværet, sidder i kørestol eller har særlige behov, er du velkommen til at kontakte MCH Billetsalg på tlf. 9926 9999.