Glæd dig til et knivskarpt og gennemmusikalsk show fredag 25. september 2026, når satiregruppen MAGT lægger vejen forbi MCH Herning Kongrescenter. På talentfuld og charmerende vis vil de seks mænd fra MAGT synge og joke sig gennem showet ’MAGT FOR ENHVER PRIS’.
Om showet fortæller satiregruppen blandt andet selv:
”Megalomane tech-milliardærer, korrupte politikere og velmenende mellemledere har i en uhellig alliance taget magten fra os. Tilbage står vi med en klode i brand, galoperende skærmafhængighed og et bureaukrati, der vokser hurtigere end ministerpensionerne. Men nok er nok!” og ”Vi giver jer musik. Vi giver jer satire. Vi giver jer MAGT FOR ENHVER PRIS.”
MAGT har optrådt i mere end ni år og brød særligt igennem i 2020, hvor gruppens satiriske sang-videoer fik millioner af visninger på sociale medier. Gruppen har også fået stor popularitet med deres anmelderroste live-optrædener, hvor de altid leverer nærværende, supermusikalsk underholdning, der er kendetegnet ved kreative tekster, smukke harmonier, tydelig ironi og charmerende levering.
Forvent intet mindre end et supersjovt show, når MAGT indtager MCH Herning Kongrescenter fredag 25. september 2026.
Fredag 25. september 2026 kl. 19.30
Kl. 18.30: Billetsalget og baren åbner
Kl. 19.00: Dørene til salen åbner
Kl. 19.30: Showet begynder
Der er pause i showet
Teatersalen
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Nummererede siddepladser
Det er ikke alle pladser, der er dækket af teleslyngen i salen. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
Salen har mange trin samt pladser, der kan være svært tilgængelige. Hvis du er gangbesværet, sidder i kørestol eller har særlige behov, er du velkommen til at kontakte MCH Billetsalg på tlf. 9926 9999.